FORLAGET ALHAMBRA

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Anmeldelser fra

alh

 

forrNADIA DALBUONO: FORDÆRV. Oversat af Emilie Harild Gaardboe efter THE FEW. 2014. 435 Sider. ? Kr. Forfatterinden som er englænder sammenlignes med sin forfatterkollega Donna Leon som bekendt også lader sine bøger udspille sig i Italien. Det er også en yderst original og spændende hovedperson som Nadia Dalbuono har skabt med Kriminalkommissær Leone Scamarcio. Han er nemlig søn af en mafiaboss, men han har vendt familieforetagendet ryggen. Han har nu sluttet sig til Roms politistyrke og er måske en af de sidste retskafne mænd tilbage i Italien.
Men det hele seer mere broget ud da Scamarcio får overdraget nogle kompromitterende fotos af en højtstående politiker og får besked om at ‘tage sig af det’, ved han, at han får masser af problemer. Situationen forbedres ikke af at samtidig bliver en ung mand fundet myrdet i Rom, og på en strand på Elba forsvinder en amerikansk pige.
Efterhånden som efterforskningen skrider frem, står det hurtigt klart, at sagerne hænger sammen. Hver eneste forbrydelse er en tråd i et net af fyldt af mørke hemmeligheder, og hvad værre er at det involverer nogle af landets mest magtfulde mænd. Scamarcio kommer ud på en hæsblæsende jagt, hvor han må ty til uortodokse metoder, hvis han skal have håb om at løse gåden i tide. Mens uret tikker meget hurtigt, og hans egen fortid haler ind på ham. Der er kun en mulighed han må følge de mørkeste understrømme i det italienske samfund – blot for at finde ud af, at prisen for sandheden måske er højere, end han er villig til at betale.
Fordærv – Er atter en historie der på en meget realistisk måde beretter om Italien og alle de rævestreger som er dagligdags politik. Den er kort sagt en beretning der sidder lige i øjet!

Finn Hansen.


amerNADIA DALBUONO: AMERIKANEREN. Oversat af Klaus Seidenfaden efter efter THE AMERICAN. 2015. 448 Sider. ? Kr.
Det ligner et banalt selvmord, da kriminalkommissær Leone Scamarcio kaldes ud til Ponte Sant’Angelo der ligger et stenkast fra Vatikanet: Ofret er tilsyneladende bare endnu en forretningsmand, der ikke kunne klare den økonomiske krise og sagde goodbye til livet. Eller er det ? For et par dage efter findes liget af en kardinal med forbindelser til Vatikan banken, og Scamarcio begynder at ane ugler i mosen og at der måske er en en sammenhæng. Men før han kan nå længere i sin efterforskning, bryder en mystisk amerikansk efterretningstjeneste pludselig ind og beordrer ham til at droppe sagen. Det står klart, at der er noget stort under opsejlning.
Snart begynder foruroligende forbindelser til koldkrigstiden, USA’s skjulte krigsførelse, og ikke mindst Vatikanets korruptionsskandaler og den italienske mafia at afsløres, og de politiske intriger kommer sivende ud af skabet. Men Scamarcio har ikke i sinde at lade sig true. Og med både kirke og stat imod sig må han hente hjælp fra sin dystre fortid for at opklare forbrydelserne, før han selv ender som et lig i floden. Amerikaneren er den selvstændige fortsættelse til Fordærv og det er en spændende og værdig efterfølger Interessant i både intrige, miljø og plot. Der er 6 Dimanter. Vi håber at Alhambra fortsætter med forfatterskabet.40 540
Finn Hansen.

dedkMATT WESOLOWSKI. SEKS STEMMER. Oversat af Maria Kopp efter SIXT STORIES. 256 Sider. Kr. 189,00
Hændelserne finder sted England, 1997. Her bliver liget af 17-årige Tom Jeffries fundet i marskområdet Scarclaw Fell, hvor han og kammeraterne var på hyttetur. Det hele ligner en ulykke, men ikke alle er overbeviste om den udlægning. Politiet undersøgelse udmunder sig i at det er en ulykke.
Ti år senere åbnes sagen dog igen. Det er personen Scott King, foruden at være internet-kultfigur også vært for en populær podcast. Han er altid skjult bag en maske når han interviewer personerne i sine dramaer. Dramaer der især tager udgangspunkt uopklarede mysterier, Han sætter sig for at undersøge, hvad der virkelig skete med Tom. I sin podcast-serie interviewer han seks forskellige mennesker, der alle var til stede den skæbnesvangre aften i Scarclaw Fell. I seks episoder kommer seks stemmer til orde, med seks forskellige syn på Tom på dagene op til hans død. De fleste af de talende var teenagere dengang, og deres minder om hændelsen sløres af fortidens intriger, rivalisering og jalousi – men for hvert interview afdækkes nye detaljer, og den uhyggelige sandhed tegner sig skarpere.
Seks Stemmer er fremragende kreeret. For gennem de seks forskellige personers udsagn og handlemåder præsenteres læseren for et medrivende og interessant plot. 6 Diamanter.40 540
Finn Hansen.

 

 

Læst 1762 gange Senest ændret Fredag, 04 oktober 2019 14:17
Lørdag, 20 januar 2018 12:59 Skrevet af  In Forlag