Torsdag, oktober 18, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

PAUL CLEAVE: DYBET

dyPAUL CLEAVE: DYBET. Oversat af Rasmus Klitgaard Hansen efter CEMETERY LAKE. 2013. 360 Sider. Kr. 199,00 Spænd sikkerhedsselen for nu er Paul Cleave og privatdetektiven Theodore (Theo) Tate tilbage for fuld udblæsning! Tate som vi første gang blev præsenteret for i Samleren (Collecting Cooper). Tates opgave er egentlig en rutineopgravning af et formodet mordoffer. Opgravningen forvandler sig hurtigt til en kompliceret sag for privatdetektiv for den gode Theodore Tate. Han har ellers mere end nok at kæmpe med at få sit liv på ret køl,efter at hans verden sank i grus to år tidligere. Mens han står i regnen og holder opsyn med opgravningen, dukker der pludseligt et lig op fra dybet i kirkegårdens sø nær ved, og så endnu et og et til ... Da liget i kisten samtidig viser sig at være et andet end forventet, tager sagen for alvor en endnu mere uhyggelig og dyster drejning. Tate ved, at han bør holde nallerne væk, og overlade sagen til sine tidligere kolleger i politiet. men stik imod sund fornuft tager han sagen i egen hånd. Snart befinder han sig med ryggen mod muren. Han er ved at gå op limningen. Samtidig må han selv forsøge at holde sig ude af politiets søgelys, mens afgrunden truer. En uhyggelig og skånselsløs morder er i gang med sin helt egen og ugennemskuelige agenda. Tiden er knap, og den brutale morder der stadig er på fri fod myrder videre. Det store pørgsmål for Tate, er om det lykkes ham at bevare sit forspring foran politiet? Eller vil hans egen mørke hemmelighed omsider indhente ham? Paul Cleave leverer for fjerde gang en forrygende, medrivende og nervefræsende page-turner med et fremragende plot. Theodore Tate serien kaldet ”Christchurch Noir Serien” er en værdig konkurrent til Chris Carter. Næste bind fra Jentas skulle meget gerne være ”The Laughterhouse" med Tate.

Finn Hansen

Our website is protected by DMC Firewall!