Søndag, juli 23, 2017

Seneste Anmeldelser..

Breaking News!

HENT DET NYESTE KC BLAD NU

NU KAN DU HENTE DET NYE KRIMI CIRKLEN BLAD NR 2 . 2017

Link



LEIF DAVIDSEN: DJÆVLEN I HULLET

djaLEIF DAVIDSEN: DJÆVLEN I HULLET - 397 sider.  Kr. 299,-
Titlen er hentet i et Tom Wats citat:
If you walk with Jesus
he’s gonna save your soul
you gotta keep the devil
way down in the hole.
Gensyn med Leif Davidsens enorme viden om Rusland på godt og ondt. Hvor det er en øjenåbner, at se hvor vanskeligt livet er som helhed og i særdeleshed som tidligere agent (dobbelt).
Romanen er bygget over den danske efterretningsagent John Arnborg, som i 1993 forsvinder fra Danmark og sin danske familie, der består af en kone og en datter Laila. Faderens forræderi har kastet lange skygger over Lailas liv.
Hun er uddannet sprogofficer og har været udsendt til Irak 2 gange.
Hendes voksenliv er for nærværende – hun ejer en campingplads i Bogense og har haft en meget sød og kærlig kæreste Anders, som har fjernet sig fra hende, grundet hendes luner og introverte opførsel.
En dag opsøges hun af 2 adstadige ældre herrer (tidligere koldkrigsagenter), som har modtaget et brev til hende fra hendes far. De ønsker at hun skal tage til Rusland, fordi hendes far har nogle oplysninger, der vil være afgørende for Danmark og de Baltiske lande.
Hun indvilliger og tager afsted, dog med en skjult dagsorden i forhold til det skitserede opgave.
Vi følger hendes sindsstemninger ved mødet med en far, der har etableret sig med en russisk familie bestående af kone og en voksen søn.
Hun har overordentligt svært ved at komme overens med sin far, men halv broderen Tor, som taler dansk kommer hun på bølgelængde med og den russiske hustru er en god og kærlig mor og kone, som også åbner sine arme for Laila.
Den tidligere danske efterretningsagent John Arnborg spiller på flere heste, fordi han opsøges af en tidligere kollega i det russiske efterretningsvæsen.
Der er mange intriger – russiske overløbere og underløbere. Dejlige naturbeskrivelser.
Ikke mindst en bjørnejagt – hvor bjørnen uheldigvis ikke sov som forventet.
Romanen er ikke kun bygget som action roman, men i nogen grad holdt på det psykologiske plan.
Man nyder godt af Leif Davidsens indgående kendskab til Putins Rusland, Sovjetunionens sammenbrud med tråde til zar Nikolaj, ultimative ortodoksi og nationalisme. Rusland har udviklet sig til et totalitært samfund, hvor religionen igen spiller en stor rolle.
Den ene tjeneste er den anden værd og vodka og den ortodokse kirke har en afgørende rolle.  
Konflikten i Ukraine og annekteringen af Krim og forholdet til de baltiske lande beskrives levende.
Min varmeste anbefaling.
Anne-Lise Hansen

DMC Firewall is a Joomla Security extension!