Søndag, juli 23, 2017

Seneste Anmeldelser..

Breaking News!

HENT DET NYESTE KC BLAD NU

NU KAN DU HENTE DET NYE KRIMI CIRKLEN BLAD NR 2 . 2017

Link



HENRIK BRUUN: DEN POLSKE LYKKEJÆGER

lykkHENRIK BRUUN: DEN POLSKE LYKKEJÆGER – 407 sider. 299,95.
Henrik Bruun er uddannet journalist. Han har været reporter på Dagbladet Information og er i dag udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.
Romanens hovedperson er den danske journalist Ketil Brandt, der er kendt fra fire tidligere bind - Den danske lokkedue, Den norske lakaj, Den svenske løgner og Den finske patriot. De kan alle læses uafhængigt af hinanden.
Femte bind - Den polske lykkejæger - fra Henrik Bruns hånd, om Ketil Brandt,
starter, da han bliver sat på sagen om en dansk fagforeningsbos’  pludselige og voldsomme dødsfald ved en demonstration imod polsk arbejdskraft i Danmark og Sverige. En demonstration der forgik på haveanlægget i Trelleborg, hvor tre busser, med polske gæstearbejdere, netop var kørt i land på havneanlægget.
Den succesfulde polske forretningsmand Karol Lijewski, der er leder af kortegen, flygter over stok og sten fra området, og går under jorden. Han bliver diskret efterlyst via Europol. Men det lykkes ham at krydse landegrænser, uden at blive opdaget.
Efterfølgende bliver han dog frikendt, da Henrik Thisteds dødsfald viser sig at være af naturlige årsager. Ikke desto mindre fortsætter Lijewiski sin flugt. Ketil Brandts instinkter fortæller ham, at der er mere på spil end 3 busser med polske gæstearbejdere.
Han følger Lijewskis spor gennem Sverige, Tyskland og Polen og inden han ser sig om er han viklet ind i et edderkoppespind, spundet af radikale nationalister, efterretningstjenester, dubiøse ministre og erhvervsfolk. Grunden til den hovedløse flugt er en sandhed, som ikke tåler dagens lys.
Den debat om udenlandsk arbejdskraft, der stjæler arbejdet fra svenske og danske lønmodtagere er ikke ny. Den har eksisteret i lang, lang tid, meget tidligt kom polske arbejdere til Lolland for at arbejde som landarbejdere med roerne. I 1960’erne var det vietnamesere, senere tyrkiske gæstearbejdere, i 2000’erne har det i stor stil været østeuropæere. Det er ofte håndværkere fra f.eks. Polen, der tilbyder at arbejde for en lavere løn end danske håndværkere. Synsvinklen er Karol Lijewskis, at han har mange bolde i luften – gør ikke problematikkerne mindre.
Journalisten Kertil Brandt er dog overordentligt tilfreds med sig selv, da sagen afsluttes.
Han mener, at de onde græd og de gode lo.
Min varmeste anbefaling til en kold regnvejrsdag.
Anne-Lise Hansen