Søndag, juli 23, 2017

Seneste Anmeldelser..

Breaking News!

HENT DET NYESTE KC BLAD NU

NU KAN DU HENTE DET NYE KRIMI CIRKLEN BLAD NR 2 . 2017

Link



JULIE HASTRUP: MIRAKELMANDEN.

mir

JULIE HASTRUP: MIRAKELMANDEN. 384 Sider. Kr. 250,00.

Drabsefterforsker Rebekka Holm er sygemeldt efter et voldeligt overfald, og hun ser noget ramponeret ud i ansigtet. Det forhindrer hende ikke i at rejse til Stockholm for at komme til hægterne hos sin svenske kollega og kæreste Niclas Lundell. Men hvis hun regnede med afslappende miniferie så må hun tro om igen. For snart udvikler det sig i løbet af få dage til et uhyggeligt mareridt.

Niclas har travlt optaget med sin egen private efterforskning af omstændighederne ved sin tidligere kones død. Han afviser derfor Rebekkas tilbud om hjælp for han er bange for at hun skulle komme i fare. Men hun er stædig og optændt af frustration og nysgerrighed går hun selv i gang med at undersøge sagen. For hvad var det der egentlig skete, da Magdalena Lundell omkom. Lidt efter lidt erfarer hun også, at Niclas ikke har været helt ærlig og har holdt vigtig information om sit ægteskab hemmelig,. Rebekka kommer i tvivl om, hun overhovedet kan stole på ham.

Samtidig opdager hun, at Magdalena som var journalist i det skjulte arbejdede på en historie. Oplysninger som handlede om forsvundne mennesker, der har lidt grufulde skæbner, og som snart alle kan kædes sammen med én dødsensfarlig person.

Rebekka er nødt til at gå i Magdalenas fodspor, som fører hende til Finland, hvor hun spindes ind i en vanvittig morders dræbende net . Herfra udvikler sagen sig i rivende hast og får en katastrofal drejning.

Julie Hastrup har skrevet en nervepirrende kriminalroman som får læseren helt ud på kanten af stolen. Hendes plot er fremragende. Det er en af Julies bedste krimier til dato.

Finn Hansen.

DMC Firewall is a Joomla Security extension!