Onsdag, oktober 17, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

LINDA LASSEN: DET FORSVUNDNE SPÆDBARN.

detfor

LINDA LASSEN: DET FORSVUNDNE SPÆDBARN. 280 sider. Kr.

På en byggeplads i Odense finder man liget af et spædbarn. Et makabert fund , der er kun knogler og tøj tilbage.
Hos politiet får man travlt med at gennemgå gamle sager med forsvundne spædbørn. For mange år siden forsvandt en lille dreng Grynt, fra sin barnevogn. Hans mor Vera var inde i en butik for at købe lidt tøj til ham. Grynt blev aldrig fundet, kan det mon være ham der nu er gravet op.
Man hører nu hele Veras historie om ungdom, forelskelse, graviditet,skuffelser og valget om at blive alenemor. Et valg der var anderledes i de tider. Og omgivelsernes reaktioner da drengen forsvandt. Har Vera selv taget livet af drengen da det blev for svært.
Vera har haft det svært hele livet og har aldrig glemt Grynt. Hun bliver gift og får andre børn, men livet er en kamp.
Hos politiet er det mest Gustav vi hører om. Han er en overvægtig alenemand, han er også bøsse og har store problemer med at springe ordentligt ud. Det er svært med kollegerne, men værst med moderen. Hun er en dominerende neurotisk kvinde der styrer hele familien. Hun har også været meget igennem.
Gamle vidner afhøres igen, men det er svært at få nyt frem. Er ens iagttagelser tidligere blevet underkendt er det svært at gentage dem. Nogen kommer dog med afgørende oplysninger.
Gustav fatter sympati for Vera og hendes familie og optræder nærmest uprofessionelt.
Under udredningen er Gustav også i gang med en ny kæreste, men også det volder ham store problemer, for hvad mener omgivelserne.

DNA resultaterne indløber, det er ikke Grynt der er fundet, men et barn af fremmed herkomst. Tøjet er dog Grynts.
Nye oplysninger sendes ud i pressen og problemerne vokser for både Vera , Gustav og ikke mindst deres familier.
Et vigtigt vidne bliver hårdt kvæstet efter en påkørsel og snart spidser det hele til

Det er en rigtig god fortælling om menneskelige relationer, sorg, skam, tab og manglende selvtillid.

Jeg giver den min bedste anbefaling.
Hanne Pedersen.

Our website is protected by DMC Firewall!