Torsdag, oktober 18, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

ROBERT BRYNDZA: PIGEN I ISEN.

pigenpoROBERT BRYNDZA: PIGEN I ISEN. Oversat af Hans Larsen efter THE GIRL IN THE ICE. 382 Sider. Kr. 150,00
En tidlig morgen i en af Londons parker falder en halvstor dreng bogstaveligt talt over det nøgne lig af en ung kvinde. Hun ligger indefrosset i et tykt lag is under en bådebro. På broen ligger hendes mobiltelefon og ringer. Den rutinerede kriminalkommissær Erika Foster hentes ind for at lede efterforskningen. Hun er på orlov efter en skudepisode, hvor hendes makker og gemal blev dræbt, men den døde kvinde har forbindelse til en kendt rigmandsfamilie og sagen skal behandles diskret. Erika finder snart ud af, at sagen også har forbindelse til tre lignende mord. Tre kvinder, der er efterladt i vand, bagbundet og kvalt. Hun jagter en seriemorder, men hun ved ikke, at han også er på jagt efter hende. Erika er en stædig person og hun rager gang på gang uklar med sin ledelse. Men selv om det nogen gange ser sort ud har hun en tyrkertro på egne evner.
Der er ingen tvivl om at læserne nok skal tage Erika Foster til sig, for hun er en person der fanger interessen med det samme og et ekstra plus er at historiens plot er godt strikket sammen. Derfor tildeler vi de hedeste anbefalinger til Pigen I Isen.
PS. Robert Bryndza er oprindeligt uddannet skuespiller, men siden hans to første romaner begge strøg direkte til tops på Amazons bestsellerliste, har han levet af at være forfatter. Hans første spændingsbøger, i Erika Foster-trilogien, der ogå tæller The Night Stalker og Dark Water - og siden er der kommet to bind mere med Erika Foster som hovedperson nemlig: Last Breath og Cold Blood. (De tre førstebind har solgt over en million eksemplarer og udgives nu i 21 lande). Til Sidst, vi kan ikke få de næste bind hurtigt nok.
Finn Hansen.

Our website is protected by DMC Firewall!