Torsdag, oktober 18, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

MICHEL BUSSI: PIGEN PÅ FLYET.

pigenpaMICHEL BUSSI: PIGEN PÅ FLYET. Oversat af Anders Juel Michelsen efter UN AVION SANS ELLE. 2012. 461 Sider. Kr
Michel Bussi er endnu en fransk kriminalforfatter der præsenteres for de danske læsere. Endnu et eksempel på at forlagene for alvor har fået øjnene op for den nye spændende generation af franske forfattere som der en og anderledes grøde i . Det er Michel Bussi endnu et flot eksempel på.
Handlingen er egentligt ”lige ud ad landevejen” - eller er den? Det starter med en tragisk begivenhed. For natten til lillejuleaften 1980 styrter et Airbus-fly ned nær den fransk-schweiziske grænse. Det koster livet for 168 passagerer ud af flyets 169. De dør allesammen øjeblikkeligt. Kun én overlever: en tre måneder gammel pige, fordi hun ved et held ikke er spændt fast og bliver derfor slynget ud af kabinen.
Men hvem er hun? Det viser sig nemlig, at der var to spædbørn ombord. Begge født næsten på samme tid for 3 måneder siden: Lyse-Rose fra den magtfulde millionærfamilie Carville og det andet barn er Emilie fra den fattige Vitralfamilie. Efter lange, men frugtesløse undersøgelser af myndighederne overlader en domstol til sidst barnet til Vitralfamilien på grundlag af nogle ganske få svage indicier.
I frustration hyrer Carvillefamilien privatdetektiven Crédule Grand-Duc til at opklare mysteriet. Han bliver hyret for en 18 års periode og tjener en formue uanset udfaldet af gåden. Nu 18 år senere er det stadig ikke lykkedes ham at komme frem til sandheden om pigens identitet. Men netop som Grand-Duc er ved at give op i sagen "Pigen på flyet", spiller skæbnen ham et puds. Han er på på nippet til at skyde sig en kugle for panden da han opdager en hemmelighed, der vil ændre alt.
Læseren følger en række mere eller mindre mistænkelige personer fra begge de berørte familier samtidig med de stump for stump følger detektivens dagbog for hele den 18 årige periode.
"Pigen på flyet" er en ekstremt overraskende og velskrevet krimi. Gang på gang tager historien den ene drejning efter hinanden for til sidst hvor plottet fuldstændig tager fusen på læseren. Det er så genialt og overraskende at der ikke noget at harselere over at det blev Michel Bussis internationale gennembrud.
Finn Hansen..

Our website is protected by DMC Firewall!