Mandag, november 19, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

NIELS KLINGENBERG: SELVTÆGT.

selv2

NIELS KLINGENBERG: SELVTÆGT. 384 sider Kr.

Selvtægt er den fjerde i en serie på foreløbig fire. Jeg har ikke læst de tidligere, men denne kan nemt læses selvstændigt.

Handlingen foregår i en krigszone mellem etniske danskere og muslimer. En tidligere straffet muslim findes myrdet, han er hængt op i et træ i Søndermarken. Et ettal er ridset i hans krop.

Senere findes endnu en straffet muslim, han er anbragt i Kongeegen i Jægerspris. Et total er ridset i hans krop.

Alt hvad der findes af grupperinger indenfor politiet og efterretning er til stede. Også en repræsentant fra justitsministeriet. Senere i opklaringsarbejdet trækkes der forbindelser til justitsministeren og en brigadegeneral.

Det er rigspolitiets drabschef David Levin og hans team der skal stå for opklaringsarbejdet, dog i samarbejde med PET. Tonen blandt disse afdelinger er skarp og anspændt. Det fremmer jo ikke samarbejdet. Betjentene har også forskellige religiøse tilhørsforhold.

Nu jagtes der to formodede mordere, de findes dog snart myrdet på en strand. Man kommer tæt på yderliggående grupperinger og bander. Snart myrdes en indvandrerkritisk politiker i sit hjem. Også en makaber oplevelse. Det er en vanskelig opklaringsopgave for politiet, samarbejdet er truet og justitsministeren blander sig i hvem der må gøre hvad. Alle er på randen af sammenbrud.

Da der sker en lysning i arbejdet fejres det med en bytur for opdagerne. Det terrorangreb som man troede afværget foregår nu på Strøget i København. Alle betjente er i byen og involveres nu i kamp med terrorister. Det flyder med lig og sårede i gaderne.

Det er en sarkastisk og samfundskritisk roman, for mig lige i overkanten. Alle bliver hængt ud, ingen bliver skånet.

Alligevel spændende læsning, der må være lavet et kæmpe research arbejde.

Hanne Pedersen.

Our website is protected by DMC Firewall!