Onsdag, oktober 17, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

BENTE SONN: GENNEM TUNELLEN

genn

BENTE SONN: GENNEM TUNELLEN - 529 sider. Kr. 299,-.

Sygeplejersken Hanne er krimiens hovedperson, hun er en af mange i distriktspsykiatrien, der dagligt arbejder, med mange gode intentioner, for sine psykisk syge patienter.

Vi ser hendes virkemidler i samspillet med mere eller mindre skæve personer/patienter.

Hun er netop startet på et kursus i gestaltterapi og drømmetydning. Det drejer sig om at hente fortrængninger og sætte sig fri.

Det viser sig - meget mod hendes forventninger - at det bliver et spændende kursusforløb.

Hun er ellers temmelig loren ved alle de kurser, der hele tiden bliver tilbudt, uden at man har mulighed for at evaluere efterfølgende.

Da hun selv forsøger sig med at åbne sindet, viser det sig at hun selv har nogle voldsomme fortrængninger fra sin barndom.

Hendes mand Thor er hendes trofaste ven og hjælper, han ser hendes egne sammenbrud og frygter for hendes sindstilstand.

Da den lokale bypark skal renoveres, fældes en række gamle hule piletræer, og i et af disse findes skeletdele af et barn – formentlig en der forsvandt fra Hannes barndomsby for 35 år siden,

En efterforskning startes op og politiet arbejder med sagen, og skal udspørge alle, der aldersmæssigt er inden for det fundne barns alder.

Alle der stadig bor i området og alle der er fraflyttet indkaldes til samtaler.

Samtidig sker der andre dunkle ting i omegnen.

Søren og Anne efterforsker i fællesskab, og de trænger dybere og dybere ind bag idyllen i det lille samfund.

Det viser sig, at også Søren har fortrængte barndomsminder.

Der er en af trådene i historien, der omhandler en kone, der går hjemme og passer hus, og en arbejdende mand, der har hemmeligheder for hende, han har et voldsomt temperament, der kører langt ud over alle grænser.

Ægteparrets skæbne er helt utroligt fortalt.

Historien er fantastisk kædet sammen med kurset i gestaltterapi, og de mange menneskers skæbner snor sig sammen i indviklede spiraler, der har de mest uventede udfald.

Der var tidligere megen svigt over for børnene i den lille landsby, her ser man Bente Sonns enorme viden om de enkelte menneskers skæbne manifestere sig.

Bente Sonn er født i 1948 i Holeby. Hun var først plejer for sindslidende og siden sygeplejerske for psykisk syge og demensramte – og det mærker man på hendes tilgang til stoffet.

Jeg er vild med bogen og kan varmt anbefale den. Læst i næsten en lang åndeløs ferie.

Anne-Lise Hansen

Our website is protected by DMC Firewall!