Torsdag, april 25, 2019

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

MARIANNE MONTEAU: SATANS YNGEL

saMARIANNE MONTEAU: SATANS YNGEL. 439 Sider. 198,00 Kr.

Marianne Monteau debuterede sidste år med Jeg Er Skyldig – og i den kunne man hurtigt se at et nyt talent havde holdt sit indtog i genren. Derfor var der store forventninger til opus 2. Og lad det være sagt og skrevet at forventningerne blev til fulde indfriet. Bogen kunne faktisk ikke have haft anden titel end Satans yngel – For læseren får et realistisk billede på hvordan et barn bliver udviklet til et uhyre eller et monster uden empati for andre personer. Grundet et forrykt og sindssygt ægtepar. Satans Yngel - starter i Lyngby lige nord for København. Her lever lægen Britt Holm et misundelsesværdigt liv. Med alt hvad det indebærer et eksklusivt hus, mand og børn, og en fremragende karriere. Derfor kommer det som et kæmpe chok for familien, da hun en dag tilsyneladende går hjemmefra for ikke at vende tilbage. For Københavns politi betyder det at der bliver sat nyt fokus på to lignende forsvindingssager. De har ligget stille i sommerperioden. Sager, der ligesom Britt Holms forsvinden får politiet til at indse, at der er ét enkelt forhold der binder de forsvundne personer sammen: De er nemlig alle tre ansat i hospitalsvæsenet! Det bringer vores gamle veninde fra Jeg Er Skyldig - Politiassistent Lucy Kiehl fra Aarhus til København for at assistere sine tidligere kolleger i en anden sag. Hurtigt viser det sig at de tre forsvindingssager langt mere alvorligere end først antaget. Inden længe konstaterer man med hjælp fra Lucys dybere efterforskning , at de tre hospitalsansatte ikke er forsvundet af egen fri vilje, men snarere blevet bortført og muligvis også myrdet. Politiet sætter nu alle kræfter ind på at få opklaret sagegerne. Det hele udvikler sig endnu mere, da der pludseligt begynder at dukke afpresningsbreve op. Lucy og hendes kolleger er klar over, at de arbejder på lånt tid, hvis de skal have den mindste chance for at redde de bortførte. Hvis det da ikke allerede er for sent. Satans yngel – er ikke for sarte sjæle. Der er en række uhyggelige og meget realistiske beskrivelser af sadistiske og seksuelle mis-handlinger. Plottet og gerningsmandens identitet forstår Monteau at skjule så det kommer som en overraskelse til sidst.

Der er 5 diamanter fra Krimicirklen. 40 5

Finn Hansen.

 

DMC Firewall is developed by Dean Marshall Consultancy Ltd