Søndag, november 17, 2019

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

JØRN LIER HORST & THOMAS ENGER. RØGSLØR

rogJØRN LIER HORST & THOMAS ENGER. RØGSLØR. Oversat af Rolf Stavnem efter RØYKTEPPE. 323 Sider. 299.95 Kr. Det andet bind fra de to norske forfattere Horst & Enger alias Jørn Lier og Thomas, starter bogstaveligt med et brag! Det er Nytårsaften og der er samlet tusindvis af festglade mennesker på Rådhuspladsen i Oslo. Men på klokkeslaget 12, sætter en bombe-eksplosion en stopper for festlighederne.
Journalist Emma Ramm burde have befundet sig et helt andet sted, og hun ved endnu ikke, at hendes tilstedeværelse på Rådhuspladsen kommer til at koste hende dyrt. Hun er snart i fuld gang med at hjælpe politikommissær Alexander Blix, der er sprunget i det iskolde havnebassin for at redde en hårdt såret kvinde op af vandet.
Kvindens navn er velkendt for Blix: Ruth-Kristine Smeplass er mor til
den to år gamle Patricia, der blev kidnappet for ti år siden, og som aldrig er blevet fundet. Nu får sagen ny aktualitet for både Alexander Blix og Emma Ramm. På hver deres måde forsøger de at finde vej gennem det røgslør, der er lagt ud for at skjule sandheden om Patricia. Og det er ikke det eneste røgslør forfatterne lægger ud, næh, gang på gang tager historien en ny drejning.
Flot efterfølger. Indfrier til fulde forventninger. Ingen tvivl om at Norge har fået et stærkt forfatterpar. 6 Diamanter.40 5
Finn Hansen.

DMC Firewall is developed by Dean Marshall Consultancy Ltd