Forlaget Hasse Norbye

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

FORLAGET HASSE NORBYE.

HASSE NORBYE: DEN ARKTISKE NOMADE.Besøg hjemmeside her

denarkHASSE NORBYE: DEN ARKTISKE NOMADE. 426 Sider. Kr. 199,-
Hasse Norbye er debutant.  Det er ikke mindre end en lille perle af en spændingsroman.  Norbyes historie tager udgangspunkt i en ræk-ke dramatiske begivenheder, der udspillede sig i Ivittuut (Sydgrønland) lige under afslutningen af Anden Verdenskrig. Omdrejningspunktet er krigsmagternes ubønhørlige jagt på kryolit som er et vigtigt bestanddel til  krigsmaskineriet. Hændelserne gør desværre også livet hårdt for de danske minearbejdere, som på fjerde år lever i isolation fra omverden. Hjemme på Bornholm frygter familien for Poul Jakobsens skæbne, som lever i det kolde nord.  Mange år senere finder bogens hovedperson, Julius Jakobsen under oprydningen af dødsboet en notesbog. Fundet som viser sig at kaste to lys over krigens sidste hektiske dage. Sammen med historiens anden hovedperson Lea, kastes de to ud i en hæsblæsende jagt på en sandhed, som andre personer har gjort sig store anstrengelser for at sørge for at de forbliver i det skjulte. En verden af vold og magt tvinger dem til at stille spørgsmålstegn ved deres rejse og identitet. Uafbrudt jages de af mørke skygger. Og snart er de oppe imod en magtfuld organisation som ej heller skyr nogle midler. Flugten tvinger Julius og Lea  på en rejse fra Grønland over Danmark til Europa og Nordafrika. ”Den Arktiske Nomade” handler bl.a. om en slægts dystre fortid og fortielse. Men det er også en kærlighedshistorie om mennesker som elsker på trods af grusomme svigt, hemmeligheder og knuste drømme. Det der gør historien særlig unik er de fremragende miljøbeskrivelser som læser føler man kulden i de barske snedækkede landskaber. Derfor de varmeste anbefalinger til denne iskolde thriller!


Finn Hansen.

Læst 1469 gange Senest ændret Onsdag, 03 februar 2016 13:06
Tirsdag, 07 april 2015 14:16 Skrevet af  In Forlag