Forlaget Saxo Publish

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Saxo Publish

saxopublish

ethaMARIANNE CHRISTENSEN: ET HÆNGEPARTI. 340 Sider. Kr. 133,-
Marianne Christensen er ny i krimigenren. Det samme er hendes hovedperson Peter Florian. Han er privatdetektiv og læseren møder ham liggende på et cykelskurtag med en kikkert for øjnene rettet mod et vindue Det er optakten i 12 graders frost i december kort før jul 2009.
Efter endt mission og godt forfrossen vender han tilbage til sit kontor på 5. sal lejlighed på Frederiksberg. I sin postkasse finder han en kuvert hvor der står skrevet uden på: Hr. Detektiv Peter Florian København. F. inde i brevet melder en E. Schönberger at troppe op på hans kontor kl. 10.00.
E. S som står for Eva Schönberger, møder op til tiden følgende morgen. Hun vil gerne have Florian til at diskret undersøge undersøge hvorfor hendes far historikeren Edward Schönberger begik selvmord ved at hænge sig juleaften. Det til stor fustration og overraskende for Eva. Faren var nemlig en livsnyder, kvindekær og en person som ikke går af vejen for at bruge ufine metoder for øge sin rigdom. Men der var også lagt et selvmordsbrev hvor der stod: ENDELIG TOG JEG MOD TIL MIG EFTER ALLE DISSE ÅR.
Det der gør at Eva vil have Peter til at undersøge at akkurat juleaften for to år siden havde en billedkunstner også fundet sin far hængt i et lignende scenaria. Florian indvilger at tage sagen og Eva giver ham en kuvert med 5000 kr og venter at høre nærmere om hans undersøgelser.
Sagen fører ham bl.a. til et billedgalleri på Gammel Strand og herfra træffer han en masse mere eller mindre suspekte personer. Bl.a. også sin gamle ven og  Hasse Aagesen en stor højtråbende, godmodig rødskægget, tørstig og sulten, dameven og humoristisk kæmpe. Han tilbyder at blive Florians Dr. Watson”.
Og så kommer der for alvor gang i sagerne Peter får trusselbreve der advarer ham at stikke snuden i tingene. Snart viser det sig at gerningsmanden eller mændene mener det mere end alvorligt og ikke går af vejen for at tage drastiske metoder i anvendelse.
Marianne Christensen har skrevet en medrivende og humoristisk historie. Hun præsenterer også en række originale og interessante personer og  tegner miljøerne godt og  har et overraskende plot. De varmeste anbefalinger her fra KC.
PS. Der er bare en lille uoverensstemmelse mellem forsiden og teksten.
Finn Hansen 

frejaMARTIN HOLMSLYKKE: FREJAS BLOD. 351 Sider. Kr. 149,95 Hlmslykke er debutant. Og han har fundet en spændende ide at bygge sin nordiske krimi op om. Og naturligvis starter en krimi med et dødsfald som det sig hør og bør. Men denne hemmelighed åbner op for noget fra vikinge-tiden. Nemlig hemmeligheden der kan afsløre sandheden om, hvorfor nordiske kvinder er nået så langt i deres kamp for ligestilling. Så starter en hæsblæsende rejse rundt i Norden hvor læseren følger det umage par, journalisten Isabella Luz og piloten Christopher Kingo. Det sker på en fælles jagt mod tilsyneladende forskellige mål. En jagt der sætter deres venskab på en hård prøve og hvad værre er de ikke de eneste jægere. I deres søgen efter årsagen til deres fælles venindes mystiske død, kommer de på sporet af en hemmelig kvindeloge af asatroende og stifter bekendtskab med en kristen mandebevægelse. Det eneste de to grupper er fuldstændige enige om, er at de intriger de laver, skal foregå udenfor offentlighedens søgelys. Til sidst står de ansigt til ansigt med de to grupper, og så er det tid til det endelige opgør som ikke går stille af. Vil Isabella og Christopher finde sandheden til sidst? Ja, se det må læseren selv finde ud af i denne underholdende og ganske spændende krimi. Anbefales varmt.

Finn Hansen.

 

BAEKLAUS KJØLLER: BÆSTET PÅ BORNHOLM. 322 Sider. Kr. 199,95 Det må nok siges at Klaus Kjøllers nye kriminalroman starter højst overraskende. For den første mordsag som politifolkene på Bornholm under ledelse af politidirektør Haldan Jansen er mord på kalve som har fået skåret tarmene ud og de er spredt ud og mærket med mystiske tegn det er sket mange forskellige stder på solskinsøen. Men umiddelbart efter får politifolkene en rigtig modbydelig mordsag at koncentrere sig om. Den unge familie Finn & Teresa Bernersen med to små børn myrdes alle fire iskoldt og brutalt i et lejet sommerhus. Det ligner i starten et rovmord udført af østeuropæiske kriminelle. Men det viser sig at lokale politi står med en uoverskuelig sag, som vokser uden at overordnede myndigheder i hovedstaden København er til megen hjælp. Sagen bliver endnu mere mystisk at ofrenes hjem i Greve også bliver udsat for indbrud og alt bliver smadret til ukendelighed. Politidirektør Halfdan Jansen og hans folk kæmper ikke kun for retfærdigheden, men også for deres egen og Bornholms overlevelse som selvstændig politienhed. Efterhånden tvinges de til at bruge grænseoverskridende metoder. Ved sin side har Halfdan Jansen den hjemsendte Afghanistan-veteran fra Frømandskorpset, Irina S. Anker, som netop er begyndt som vikarierende kriminalassistent. På mange måder er Klaus kjøllers Bornholmer-krimi anderledes. Og den formår også at have et godt plot og en stor spændingsvolume fra start til slut. Anbefales til bornholmere og alverdens andre krimi-fans.

Finn Hansen.

Læst 3742 gange Senest ændret Søndag, 30 oktober 2016 19:20
Tirsdag, 08 december 2015 15:18 Skrevet af  In Forlag