Forlaget Tiderne Skifter

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

FORLAGET TIDERNE SKIFTER.

pojHANS KRAGH-JACOBSEN: PØJ PØJ POLONIUS. 329 Sider. Kr. 299,- Pøj Pøj Polonius er noget så forfriskende som en teaterkrimi i dansk regi. Og hvad er mere nærliggende at stykket er Hamlet. Stykket der som bekendt indeholder blodige intriger og masser af andre dramatiske scener.

Meget mod sin vilje bliver hovedpersonen skuespilleren Jerry Larsen trukket ind i en mordgåde, da han får tilbudt rollen som Ofelias far Polonius i Hamlet.

Harald Hambild, der skulle have spillet Polonius, er røget ud af rollelisten – brutalt myrdet med en papirkniv. Da der kort efter bliver begået endnu et mord, står det klart, at morderen skal findes blandt Hamlet-forestillingens øvrige skuespillere. Alle undtagen Jerry, som har sit alibi i orden, er under mistanke.

En teatergal politimand skal forsøge at opklare mordene. Men Jerry deler ikke alle de oplysninger med ham, som han er kommet og kommer i besiddelse af. For Jerry har sine helt egne særlige grunde til at være skeptisk over for politiet. Samtidig pacer hans kæreste Winnie ham frem, for at han skal tage aktiv del i sagen og opklare mysteriet. Jerry føler sig tvunget til at indtage rollen som detektiv. Det gør det ikke nemmere for Jerry, at flere af hans kolleger er gamle kolleger. De fleste har han svært ved at forestille sig i rollen som morder. På den anden side: Jerry er langt fra imponeret over den særprægede branche, han lever af. Det gør ham ikke mere positivt stemt over for teatermiljøet, at hans mor Lydia i sin tid var cabaretkunstner, og at hans niece, hospitalsklovnen Tytter, også vil til scenen.

Som det kan ses er der masser af groteske personer og hele fortællingen er leveret med masser af humor og spænding. Og teatermiljøet er brugt som en fremragende baggrund og kulisse.

En meget læseværdig dansk teaterkrimi som man hygger sig med fra start til slut.

Finn Hansen.

 

harpiskANE RIEL: HARPIKS. 257 sider. Kr.  
I 2012 skrev Ane Riel  Slagteren i Liseleje, den blev kåret som årets bedste krimi. Nu er Ane Riel på banen igen, denne gang med Harpiks. Man bliver ikke skuffet. Bogens omslag er kaotisk, men tåler ikke sammenligning med hvad vi møder senere. Juletræer hænger i loftet.
Harpiks handler om familien Haarder. De har altid boet yderst  på øen Hoved. Det er Liv der fortæller om sin familie. Vi hører først om bedsteforældrene Silas og Else Haarder og deres to børn Mogens og Jens.
Silas har været en fantastisk far for sine børn. Han har lært dem alt om naturen, om dyr, planter, træer og ikke mindst forarbejdning af træ og harpiks som der senere bliver brug for. At bygge kister var et af hans specialer. Silas og Jens tilbragte altid en nat i kisterne inden de blev leveret videre til øens afdøde.  Silas samlede på ting der kunne bruges igen, dem hentede han hjem på sin gamle ladvogn. Silas dør pludseligt, Jens finder ham i marken, for Jens styrter verden sammen. Else driver ”menageriet” videre sammen med de to drenge. Det bliver hurtigt for meget for Mogens , han forlader dem,  men sender penge hjem hver måned.  Else får brug for en hushjælp og Marie fra hovedøen bliver ansat. Ikke efter Maries hoved finder Marie og Jens snart sammen, De er begge stille, kærlige, blide og glade for dyr. Jens og Marie får tvillinger, Carl og Liv. Desværre dør Carl efter et fald fra vuggen og alle føler sig skyldige i det skjulte. Else må forlade øen til alles lettelse. Nu lever Carl, Marie og Liv et stille liv uden kontakt med omverdenen. Else vender tilbage og blander sig i deres liv, hun mener Liv skal i skole og i kontakt med andre børn. Det bliver for meget for Jens, han bliver nød til at slå sin mor ihjel mens Liv ser på. Senere brænder de hende på et bål i haven. Nu kan de holde jul i fred.  Det er ikke en hel normal familie vi hører om , Jens opsætter bomme, skilte og fælder omkring gården.  Han melder Liv druknet og hun må gemmes i en container et stykke tid.  Senere er det Liv der overtager de natlige togter hvor der hentes ting hjem.
Marie er blevet for tyk og ligger i sin seng på loftet. Hun føder dog en lille for tidlig født pige som dør. Jens balsamerer hende og senere bliver hun syet ind i Livs bamse.
Familien lever nu en forfærdelig tilværelse, alt bliver mere og mere grotesk, Jens er blevet en vildmand, Marie er ved at gå til i fedme og liggesår, Liv passer det hele og taler kun med sin afdøde bror Carl, han er en usynlig ledsager for hende.
Under sit lange sengeleje har Marie skrevet søde breve til Liv. Brevene bliver reddet.
Hvordan kan alting gå så galt? Det bliver værre endnu, men det er en fantastisk historie, det er sort idyl fortalt på en dejlig morsom måde. Det har været svært at lægge bogen fra sig inden slutningen blev nået.
For mig årets bedste bog, en rigtig julegaveide. Den får min allerbedste anbefaling.


Hanne Pedersen

denhvideDEN HVIDE BY  Karolina Ramquist 268 sider Forlaget Tiderne skifter.

I Stockholm bor Karin i en stor luksusvilla. Hun er alene med sin lille datter Dream.Kæresten John , der var gangsterboss, er forsvundet. Hvor John er blevet af handler historien ikke om, men hvis du har læst ”Hans pige” af samme forfatter ved du det nok.
Karin sidder tilbage i den store villa hvor skabene er fyldt med dyrt modetøj, våbenskabet er også fyldt. Hun er forgældet og handlingslammet, venter kun på at kongens foged sætter hende og Dream på gaden. Tiden går med at holde varmen og amme barnet. Pizzabuddet aflægger besøg og betales
med sex.
Det er en sørgelig men fin historie, den handler om hvad der sker når man er stolt og træffer sine egne valg.
Karin vil ikke bede sin familie om hjælp, de lever efter hendes mening et middelklasseliv.
Imellem amningerne slæber Karin sig rundt i Den hvide bys snesjap.  Hun opsøger sin  kriminelle omgangskreds, som hun mener skylder hende penge  fra Johns sidste kup.  Her er ingen hjælp at hente. En veninde der lever i et voldeligt forhold opsøger dog senere Karin. De træffer sammen et dristigt valg med en overraskende udgang.

En lidt anderledes og  læseværdig roman.

Hanne Pedersen.

susPAUL SUSSMAN: OSIRIS LABYRINT. Oversat af Ninna Brenøe efter THE LABYRINT OF OSIRIS. 2012. 593 Sider. Kr.  
Det er desværre den sidste bog i Sussmans serie af arkæologiske krimier. Forfatteren døde i 2012. Dette værk har  ligesom forgængerne de samme kvaliteter. Et hæsblæsende plot der går på tværs over adskillige kontinenter og udspiller sig over  flere tusinde år
Historien tager sin begyndelse i den armenske katedral i Jerusalem- Her er journalisten Rivka Kleinberg blevet stranguleret med en garrotte. Kriminalinspektør Arieh Ben-Roi som leder efterforskningen i felten,  finder hurtigt ud af, at hendes reportager gennem årene har skaffet hende adskillige fjender på halsen. De spegede trådene fører Ben-Roi fra Jerusalems gamle bydel til den russiske mafia, til trafficking, til multinationale selskaber og til flere magtfulde interesser både i Egypten og i Israel. Men der kommer først gang i efterforskningen, da han opdager en forbindelse til arkæologiske udgravninger i 1930’erne. Og ikke mindst til en labyrintisk mine i Egyptens østlige ørken, hvor faraonerne i sin tid hentede deres guld. Og Ben-Roi må have assistance fra sin egyptiske kollega Yusuf Khalifa fra Luxor Politi.
Som der skrives vil ”Gamle Sussman-entusiaster vil genkende Ben-Roi og Khalifa fra de tidligere bøger, men nye læsere kan sagtens stige på her”.
Uanset hvad er Osiris´Labyrint atter en pageturner af format. De 593 sider er alle pengene værd.
Finn Hansen.

Læst 1942 gange Senest ændret Mandag, 15 maj 2017 10:47
Mandag, 16 marts 2015 15:48 Skrevet af  In Forlag