Forlaget Turbine

Bedøm denne artikel
(1 Bedømmelse)

FORLAGET TURBINE.

lykkHENRIK BRUUN: DEN POLSKE LYKKEJÆGER – 407 sider. 299,95.
Henrik Bruun er uddannet journalist. Han har været reporter på Dagbladet Information og er i dag udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.
Romanens hovedperson er den danske journalist Ketil Brandt, der er kendt fra fire tidligere bind - Den danske lokkedue, Den norske lakaj, Den svenske løgner og Den finske patriot. De kan alle læses uafhængigt af hinanden.
Femte bind - Den polske lykkejæger - fra Henrik Bruns hånd, om Ketil Brandt,
starter, da han bliver sat på sagen om en dansk fagforeningsbos’  pludselige og voldsomme dødsfald ved en demonstration imod polsk arbejdskraft i Danmark og Sverige. En demonstration der forgik på haveanlægget i Trelleborg, hvor tre busser, med polske gæstearbejdere, netop var kørt i land på havneanlægget.
Den succesfulde polske forretningsmand Karol Lijewski, der er leder af kortegen, flygter over stok og sten fra området, og går under jorden. Han bliver diskret efterlyst via Europol. Men det lykkes ham at krydse landegrænser, uden at blive opdaget.
Efterfølgende bliver han dog frikendt, da Henrik Thisteds dødsfald viser sig at være af naturlige årsager. Ikke desto mindre fortsætter Lijewiski sin flugt. Ketil Brandts instinkter fortæller ham, at der er mere på spil end 3 busser med polske gæstearbejdere.
Han følger Lijewskis spor gennem Sverige, Tyskland og Polen og inden han ser sig om er han viklet ind i et edderkoppespind, spundet af radikale nationalister, efterretningstjenester, dubiøse ministre og erhvervsfolk. Grunden til den hovedløse flugt er en sandhed, som ikke tåler dagens lys.
Den debat om udenlandsk arbejdskraft, der stjæler arbejdet fra svenske og danske lønmodtagere er ikke ny. Den har eksisteret i lang, lang tid, meget tidligt kom polske arbejdere til Lolland for at arbejde som landarbejdere med roerne. I 1960’erne var det vietnamesere, senere tyrkiske gæstearbejdere, i 2000’erne har det i stor stil været østeuropæere. Det er ofte håndværkere fra f.eks. Polen, der tilbyder at arbejde for en lavere løn end danske håndværkere. Synsvinklen er Karol Lijewskis, at han har mange bolde i luften – gør ikke problematikkerne mindre.
Journalisten Kertil Brandt er dog overordentligt tilfreds med sig selv, da sagen afsluttes.
Han mener, at de onde græd og de gode lo.
Min varmeste anbefaling til en kold regnvejrsdag.
Anne-Lise Hansen

 

denfinskeHENRIK BRUUN: DEN FINSKE PATRIOT. 375 sider. Kr. 299,95.
Henrik Bruun er uddannet journalist. Han har været reporter på Dagbladet Information og er i dag udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.
Den danske journalist Ketil Brandt er kendt fra tre tidligere bind Den danske lokkedue, Den norske lakaj og Den svenske løgner. De kan alle læses uafhængigt af hinanden.
Fjerde bind - Den finske patriot - fra Henrik Bruns hånd, om Ketil Brandt, der netop fører en omtumlet tilværelse i Talin, Estland. Han er på mental nedtur efter bruddet med sin kæreste.
Krimien starter med beskrivelse af et bestialsk mord i en sauna i det østlige Finland, lige på grænsen til Rusland.
Ketil befinder sig i Estland og bliver sat på sagen, der berører mordet på den kendte russiske aktivist Sevastian Sidorov, der kæmper for homoseksuelles rettigheder. Mordet fører til diplomatisk krise mellem EU og USA på den ene side og Rusland på den anden. 
Ketil er tæt på at blive fanget i et livsfarlig spil mellem russiske dissidenter, aktivister og den ortodokse kirke.
Han samarbejder tæt med en medarbejder på det Morgenbladet Helsinki, Marlin Lindström. De udnytter hinanden på bedste journalistiske vis.
Hele plottet bygger på storpolitiske temaer, her kommer Henrik Bruns dybtgående kendskab til området til sin ret. Det er ikke småting Ketil kommer ud for og han må bruge al sin snilde og sine forbindelser for at holde skuden oven vande.
En stor del af bogen foregår i Finland. Man får her et kendskab til finsk historie og politik og en fornemmelse af, hvordan det er at have en stormagt til nabo. Med alt hvad det fører med sig af besværligheder.
Det er aldrig smart at træde sin største storbroder over tæerne.
Undertrykkelse af de homoseksuelles rettigheder og begrænsninger i deres rettigheder er stadig uhyggeligt aktuelle.
Persongalleriet er spændende og troværdigt, det være sig de ”høje” såvel som de ”lave”.
En spændende thriller, et plot som er troværdigt og et persongalleri, man gerne vil hilse på igen.
Min varmeste anbefaling til en kold regnvejrsdag.


Anne-Lise Hansen. 

CECIL & BRUNSSCHWIG: HOLMES. (1854/1891.) ANDEN BOG: BLODETS BÅND.oversat efter HOLMES. (1854-1891) LIVRE II. LES LIENS DU SANG. 41 Sider. Kr. 249,- Som bekendt døde Sherlock Holmes den 4. maj i 1891 i Reichenbachvandfaldet. Conan Doyle var på det tidspunkt træt af ham. Der rejste sig som bekendt et ramaskrig så han blev nødt til at genoplive ham igen. Sherlock Holmes ofrede sit liv for at tage sin værste fjende, professor Moriarty, med sig i den våde grav. Nyheden spredes meget hurtigt over hele verden og bekræftes af hans bestandige rejseledsager, doktor Watson.Efter Holmes´ død er det op til doktor Watson at samle trådende fra efterforskningen. Han tager læseren med gennem den dramatiske efterforskning og 1800-tallets London med mørke gader og skumle kroge. Og det er den periode imellem de to franske tegneren Cecil og fortælleren Brunsschwig tegner skarpt i grå/grønne /brune farverog giver deres bud på. Som anmelder er det svært at røbe for meget så derfor siger vi kun det er endnu et most for alle Sherlock Holmes fan gamle som unge.

 Finn Hansen

 

testeTOM EGELAND: NOSTRADAMUS´TESTAMENTE. Oversat af Rasmus Klitgaard Hasen efter NOSTRADAMUS´TESTAMENTE. 2012. 583 Sider. Kr. 299,95 Norske Tom Egeland har for længst vist, at han er ligeså skrap til at skrive konspirationsromaner som Dan Brown. Han har bl.a. skrevet Pagtens Vogter, Cirklens Ende og Lucifers Evangelium, bare for at nævne nogle af dem. Med den nye serverer han endnu en gang en spændende thriller med masser af symboler gode og onde mennesker og organisationer. Det hele starter med at en italiensk professor med afkodning af middelalderlige håndskrifter som speciale bliver kidnappet af svært bevæbenede anonyme mænd fra en videnskabelig kongres i Firenze. Det kaster arkæologen og albinoen Bjørn Beltø og professorens kone sig ud i en hæsblæsende jagt og flugt. I hælene på dem har de den ubarmhjertige munkeorden Vicarius Filii Dei, den amerikanske efterretningstjeneste og et 500 år gammelt broderskab af bibliotekarer. Beltsø og professorindefruen må selv afkode et brev fra spåmanden Nostradamus til den magtfulde Medici-familie i Firenze før kidnapperne selv lykkedes at gøre det – samtidig prøver de at redde professorens og hans tiårige søns liv. Bjørn Beltø søgen efter sandheden der skjuler sig bag de mystiske koder bringer den nervøse albino på sporet af ikke indre end bibelens ´Pagtens Ark´ og det legendariske bibliotek i Alexandria, men også på sporet af en overraskende ny forståelse af menneskets forestilling af Gud. Atter en gang leveres en page turner. Den er så spændende og interessat at den på trods af sidevolumet blev læst i et hug.

Bravo Egeland.

Finn Hansen.

detfjerneDAVID GARMARK:DET FJERDE MENNESKE. 344Sider. Kr 299,-

I 2012 sker der noget voldsomt på Anarktis. Nogle forskere støder på en dødbringende virus der har været gemt i isen. Forskerne angribes, deres stationer nedbrænder.

I 2014 gør en anden forsker et opsigtsvækkende fund i Ny Guinea, måske er det det fjerde menneske? Forskeren rapporterer hjem til medicinalindustrien og kaldes derefter hjem.

Samme år i Slovenien vågner en såret mand i en kiste, en anden ligger død på gulvet.

Manden fra kisten redder sig ud, opsøger en læge hos hvem han bliver behandlet et par dage ,men nu kommer ukendte personer ind i huset og skyder lægen. Manden fra kisten tager lægens papirer og bil og flygter. Det viser sig at denne mand er agenten Ditlev Martins, han har desværre pådraget sig hukommelsestab hvilket giver både ham og læseren problemer. Han ved ikke hvem han er og hvorfor han flygter. Alligevel kommer han til Rom og opsøger sit gamle hotel og har en fornemmelse af at der er en kæreste. Det varer længe inden man får et billede af hvem og hvad han er. Men noget er galt.

Nu kæmper man sig gennem femoghalvtreds kapitler, gennem storbyer bla. Rom, Venedig, Berlin,

Paris og London. I London sidder et overhoved og styrer sine mange agenter som bekriger hinanden. Det er ikke nemt at føre krig og lide af hukommelsestab.

Hvis nogen ikke lever op til kravene likvideres de.

Kampen og jagten går efter en kuffert indeholdende farlig virus. Slutspillet foregår i Spanien hvor alle støder sammen i et stort opgør som røvere og soldater. Ditlev Martins klarer skærene og er klar til nye udfordringer.

Forfatteren har varslet en serie om agenten Ditlev Martins. Jeg synes det er nok med denne.

Et positiv er opdelingen af kapitler, ellers var jeg aldrig kommet i mål.

Hanne Pedersen.

densysMORTEN KÆRSÅ:DEN SYMFONISKE GÅDE. 277Sider. Kr.
Titlen lyder spændende og bogen er da også inddelt som en ssymfoni. Der er det hele , Largo Adagio, Allegretto og Diminuendo.
Præludiet er nærmest et samleje med Kristina.
Hovedpersonen skal skrive en symfoni. Han er til Minnas begravelse, Minna er fra hans fortid.
Nutiden er Kristina, hun er ikke med , har ikke kendt Minna.
Ved begravelsen møder han Nina , hun er også fortid, men tættere på for han følger da med hende hjem. Han bestemmer at symfonien skal handle om hende.
Så ligger han og drømmer om et indbrud på et hotelværelse i Frankrig. På værelset ligger en mand lænket til sengestolpen, kvinden er en dansk politiker.
Man springer mellem fantasi og virkelighed, druk, sex, korruption , svindel, russisk mafia.
For mig er der for mange instrumenter og de spiller ikke rent. Måske er det rock.
Jeg er nået halvt ind i Allegretto og kan ikke komme videre. Hvis det var en koncert ville jeg gå hjem.
Det skal dog ikke afholde andre fra at læse bogen.
Hanne Pedersen.

 tronflgerJAN KÖRNER: TRONFØLGEREN. 332 Sider. Kr. 299,95
Jan Körner har sin daglige gang på Ekstrabladet og har over tyve år dækket Kongehusets gøren og landen både der og på andre ugeblade og aviser. Og han sparrer bogstavligt ikke på krudtet i Tronfølgeren.
Det hele sættes i gang af et bombeattentat i Kongens Have. Det feje attentat tager livet af den danske kronprins Valdemar. Der står hurtigt klart for Ulrik Lindtoft, chef for Center for Terroranalyse under PET, at det er et velplanlagt attentat, som er rettet direkte mod kronprinsen personligt eller kongehuset. Selvom PET i de seneste år haft udviddet fokus på overvågning af radikale muslimer i landet, og mistanken peger hurtigt på de to unge muslimer Yusuf og Mehmet, som efter forlydende har gennemført en Taleban-træningslejr for den nye verdens martyrer. Eftersom både PET og statsministeriet er under hårdt pres af folkestemningen vedtages det hurtigt, at det er denne vinkel, der skal sælges til medierne:”Kronprinsen myrdet af radikale muslimer”. Men Ulrik Lindtoft har sine tvivl. Det er almindeligt kendt, at kronprinsen i sin ungdom har haft det svært og opført sig alt andet end eksemplarisk opå til flere gange. Men den rå sandhed er blevet syltet fra øverste holds ledelse for at beskytte monarkiet. De to mistænkte muslimer, Yusuf og Mehmet, bliver skudt af politiet. Avisernes forsider melder, at »morderne er blevet myrdet«. Men det viser sig hurtigt, at dette er meget langtfra sande sandhed. Bogen er spændende som bare pokker og Körner tager da også r.... på læseren da gerningsmanden og motivet til slut afsløres. afsløres.
Anbefales varmt.


Finn Hansen.

 

menHANS OLAV LAHLUM:MENNESKEFLUERNE. Oversat af Sara Ejersbo Frederiksen efter MENNESKEFLUENE. 2010. 333. Sider Kr. 299,95 Hans Olav Lahlum er en ny spændende forfatter fra Norge. Han debuterede med aktuelle bog i 2010. Med foreløbig fire krimier har Lahlum solgt over 147.000 eksemplarer! Det der gør lahlum unikt er, at han har forstået at forene tre grene af genren på en fornem måde, nemlig med skelen til den klassiske kriminalroman, den historiske og den psykologiske. Menneskefluerne – tager sin begyndelse i hovedstaden Oslo, datoen er 4. april 1968. Her findes den tidligere minister og modstandshelt Harald Olesen fundet skudt og dræbt - låst inde i sin egen lejlighed i bydelen Torshov. På gerningsstedet findes hverken mordvåben eller noget andet spor efter morderen. Sagen lander i skødet på den ambitiøse unge politibetjent Kolbjørn ´K2´ Kristiansen. Han fornemmer straks, at morderen kun kan være en af de syv andre beboere i opgangen. Men det er ved hjælp af de skarpsindige ræsonnementer fra en noget utraditionel rådgiver, nemlig den 18-årige kørestols funktionshæmmede Patricia Louise Borchmann der kommer gang i opklaringen. Patricia er datter af en professor. Hendes betragtninger bringer efterforskningen tættere på en usædvanligt udspekuleret og koldblodigt morder. Gennem den videre efterforskning afsløres det gradvist, at så godt som alle opgangens beboere præges af dystre begivenheder fra fortiden, og stadig flere spor peger direkte tilbage mod besættelsestiden under 2. verdenskrig. Hans Olav Lahlum har foruden Menneskefluerne også skrevet : Maurtuemordene, Kameleonmennskene, De Fem Fyrstikkene Katalysator-mordet og Satellitmenneskene.Kan man give forfatteren bedre anmeldelse end dem seer vi meget gerne på dansk? Nej vel ?

Finn Hansen.

sundNOVA LEE MAIER:SUNDHEDSPLEJERSKEN. Oversat af Miriam Boolsen efter DE KRAAMHULP. 2014. 350 Sider. Kr.  379,95
Lad Jer endelig ikke forlede af den pæne og neutrale tittel Sundhedsplejersken. For det er ikke en hyggelig roman om hjælpen som kommer og vejleder familien når der er kommet et nyt lille famileforøgelse, tværtom. Dette er en af de mest uhyggelige psykologiske krimier undertegnede har læst længe.
Efter en vanskelig fødsel er Didi mere end lettet over at få daglig uventet hjælp fra den dygtige og forstående sundhedsplejerske Hennequin. Med hende har familien lukket en ”slange ind i paradiset”, for
Hennequin er ikke den, hun udgiver sig for at være. Hun har nemlig sin helt egen forfærdelig plan med Didi og hendes lille nybagte familie.
Samtig med er bogens anden hovedpersonMiriam de Moor, kriminalinspektør ved Rotterdam politi, på sporet af Hennequin, som hun mistænker for at have begået en alvorlig forbrydelse mod hendes egen familie. De næste 10 dage bliver skæbnesvangre og afgørende for, om hun når at opklare, hvem Hennequin egentlig er, og om Miriam kan forhindre en ny grusom forbrydelse.
Læseren følger både parallelt Sundhedsplejersken modbydelige planer og handlinger og Miriams undersøgelser og efterforskning. Sidstnævnte gør det mere og mere tydeligt at noget rigtigt grusomt er under opsejling.
Sundhedsplejersken er ikke bare en klassisk psykologisk thriller, hvor spændingen udvikler sig til det yderste fra start til slut i en stramt velkomponeret historie om jagten på en udspekuleret psykopatisk kvinde. Slutningen overrasker mere end en gang.
Bag pseudonymet Nova Lee Maier gemmer den hollandske Esther Verhoef. Hun har bl.a. skrevet den psykologiske thrillere Close-Up som udkom på Politikens Forlag i 2010. Alene har hendes thrillere solgt mere end to millioner eksemplarer i Holland og alle hendes thrillere har været nomineret til flere priser og ofte har hun har også vundet prisen.
Finn Hansen

hvidtsnitLOTTE PETRI: HVIDT SNIT. 318 Sider. Kr. 299,-
Hvidt snit er det 4. bind i krimiserien om forskeren og lægen Selma Eliassen. Hun står som den ansvarlige for forebyggelse af epidemiske udbrud og angreb med biologiske våben. I Hvidt Snit – er det et sensationel fund af en død ulv på dansk grund. Fundet får hurtigt en yderligere uhyggeligere dimension, da der findes nogle knoglerester fra et menneske findes i ulvens mavesæk, og snart findes resten af ofrets skelet. Den retsmedicinske undersøgelse viser, at skelettet er omkring 30 år gammelt, og at der er tale om et grusomt mord. Sagen tager for alvor fart da der kort efter dør en indsat fange under mystiske omstændigheder på Sikringen - et moderne topsikret fængselshospital, hvor landets allerfarligste sindssyge, kriminelle er sat bag lås og slå. Selv om at der er 30 år imellem deres dødstidspunkter, aner politiet art der er en sammenhæng. Begge ofre har nemlig fået foretaget det hvide snit gennem øjet - en operativ indgreb, der ellers ikke har været anvendt i længere - og begge er blevet forgiftet med et yderst sjældent stof. Samtidig har Selmas studieveninde, retsmediciner Lone Olsen, rendt ind i store personlige problemer. Hun har gået meget stille med at hun lider af den arvelige genfejl ´Turners syndrom´ - og bliver totalt rystet da hendes sygejournal pludselig dukker op på en ny-nazistisk hjemmeside, der plæderer for udryddelse af alle mennesker med arvelige genfejl som en del af racehygiejnen. Midt i det hele dukker en gammel farlig kendig det hvirvler Selma og hendes kolleger ind i en dødsens farlig efterforskning mellem psykisk syge kriminelle og tegn på ny-nazistiske rørelser, og efterforskningen tyder på, at der er kynisk seriemorder på spil, der har ladet sig inspirere af nazisten Josef Mengeles uhyggelige menneskeeksperimenter. Vi skrev sidste gang, at ”Lotte Petri skriver sig stille og roligt op blandt eliten i den danske spændingsgenre, og det skulle ikke undre, om hun en dag også gør sig gældende på den internationale scene” citat slut. Vi har ikke konstateret om der har været internationale forlag på banen, men vi vil nu forsætte med, "at nu er Lotte Petri oppe blandt eliten i den danske spændingsgenre." Og der er lagt op til et nyt drama med Selma Eliassen.


Finn Hansen.

 

onsSTEFAN TEGENFALK: ONDSKABENS TONER. Oversat af Louis Ardenfelt Ravnild efter PIANOSTÄMMAREN. 2012. 371 Sider. Kr. 299,-
I det 4. bind Ondskabens toner stilles vores gamle venner, politifolkene Walter Gröhn og Jonna de Brugge over for endnu en vanskelig sag. Det sker i den fritstående fortsættelse af  Stefan Tegenfalks populære krimiserie.
En16-årig pige findes død nær vandet i Bromma. Et brutalt mord, hvor gerningsmanden meget grundigt har slettet alle spor efter sig. Alle på nær ét – nemlig det han gerne vil have, at politiet skal finde.
Snart kastes Jonna de Brugge og de andre i Walter Gröhns efterforskningsgruppe ved Stockholms politiind i jagten på en morder, som ikke blot er usynlig, men også virker til at mangle et motiv.
I takt med at efterforskningen skrider frem, og politiet trænger dybere ind i den lukkede verden, som pigen levede i, dukker flere og flere blindgyder op. Jagten på morderen udvikler sig i rivende hast men det bliver den bare mere og mere til et mareridt for Walter og hans team. For er alt bare en tåge af løgn? Hvem taler sandt, og hvem kan man stole på?
For 4. gang leverer svenskeren en realistisk krimiintrige som rummer masser af mystik, spænding og viser det sig et uhyrer aktuelt tema.
P.t. ligger der ikke ifølge Tegenfalks egen hjemmeside ikke nogen ny krimi og venter, men mon ikke, det bare er et spørgsmål om tid før det sker ? Det håber vi på KC.

Finn Hansen.

solangeULRICH RITZEL: SLANGEHOVED. Oversat af Poul Lyk Sørensen efter SCHLANGENKOPF. 2011. 424 Sider. 379,95 Kr.

Ulrich Rizel- er en af Tysklands bedste kriminalforfattere. Han har modtaget et hav af priser. Nu stifter vi danske læsere også bekendskab med Rizel.

Historien starter en forårsnat i Berlin. Her går en ung mand forbi den gamle Garnisonskirkegård. Da en landrover der holdt parkeret i godt skjul af mørket, pludselig sætter den langsomt i gang og accelererer voldsomt og efterlader en død mand pågaden.

Det bringer Berndorf, der er tidligerekriminalkommissær men nu har etableret sig somprivatdetektiv. Han får mistanke om, at den dræbte er blevet forvekslet med et helt andet offer. Så nu går den mand, som var det egentlige mål for attentatet, og svæver i største livsfare. Berndorf går heller ikke ram forbi. Han kommer nemlig selv i søgelyset hos folk af en skrapere og kynisk kaliber end ham selv. Folk som ikke vil finde sig i indblanding fra en pensioneret kriminal-kommissær der vil forhindrer dem i at høste udbyttet af de lukrative forretninger, som de selv satte i værk under den blodige jugoslaviske borgerkrig.

Der er ikke noget at sige til at Ulrich Rizel er så populær. I Slangehoved bruger han et mange henvisninger til konkrete steder i Berlin som enhver der har gæstet byen nikker gentagende til. Samtidig kan forfatteren den tysk historie til fingerspidserne og når han har krydret med farverige karakterer, og en interessant personlighed som privatdetektiven Berndorf. Det er rigtig underholdende, intelligent ,og med et fremragende realistiskplot. Kan man så forlange mere? Det skulle da lige være et gensyn med Ulrich Rizel.

Finn Hansen.

 

Læst 2603 gange Senest ændret Onsdag, 23 august 2017 09:27
Mandag, 16 marts 2015 15:50 Skrevet af  In Forlag