FORFATTERINTERVIEWER.

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

FORFATTERINTERVIEWER.

Peter, vil du fortælle os lidt om din baggrund?

Jeg har skrevet siden jeg var barn. Jeg startede med at skrive fjollede vers inspireret af Roald Dahl, og især Oompa Loompas sang fra Charlie og chokoladefabrikken. Jeg blev ved med at skrive poesi gennem hele min gymnasie- og universitetstid. Siden tog jeg en Mastergrad på Forfatterlinjen på Emerson College i Boston, hvor jeg i særlig grad beskæftigede mig med poesi.

Jeg begyndte at skrive romaner for omkring ti år siden. Jeg fik en idé til en ”Hvem gjorde det.”. Da jeg skrev min første roman (som aldrig er blevet udgivet) lærte jeg først og fremmest, hvor meget jeg elsker at skrive – især at skrive krimier.

Det er noget helt særligt ved gennem længere tid at leve sig dybt ind i en historie og hver morgen vågne for på ny at leve videre med historien.

 Kan du sige lidt mere om den kommende roman, Pigen med det tidsindstillede hjerte? Hvad inspirerede dig til at skrive den?

Egentlig startede det hele med en novelle om to universitetsstuderende. Jeg brugte en hel del tid på at studere Facebook. Jeg var forundret over, hvor meget information der dukker op om mennesker, man slet ikke kender. Det fik mig til at tænke på min egen universitetstid og på, hvordan vi i sin tid begyndte som nye studerende uden at vide noget som helst om hinanden. Vi var som helt nye skoletavler – alt er visket væk. Det fik mig til at spekulere på, om studerende kan bytte pladser, for eksempel tage hinandens pladser på universitetet. Hvis det udføres på en måde, der er tilstrækkeligt udspekuleret, vil man så være i stand til at opdage det? Havde jeg nu været en helt anden forfattertype, kunne det let være blevet til en satirisk farce eller en romantisk komedie, men da jeg begyndte at skrive denne historie, blev den til en thriller.

Hvordan fejrede du det, da du hørte, at bogen ville blive udgivet?

Min kone og jeg var på ferie på Bermuda. Det var vores første ferie i lang tid efter en periode med lavvande i kassen. Jeg modtog en e-mail fra min agent, der skrev, at jeg skulle kontakte ham. Han fortalte, at han havde solgt bogen til William Morrow. Jeg vidste ikke engang, at han var gået i gang med at promovere den.  Det hele blev en smule surrealistisk, især fordi vi var på denne her smukke ø – vi havde det næsten, som om vi pludselig var nogle helt andre end os selv. Vi fejrede det om aftenen med masser af rom. Næste dag leverede vi den lejede scooter tilbage og købte buskort til resten af turen. Jeg er elendig til at køre scooter, og vejene på Bermuda er snoede og uforudsigelige. Jeg ville ikke risikere at dø, når jeg nu havde fået en kontrakt.

Hvordan lavede du research til bogen?

Det gjorde jeg faktisk slet ikke. Eller nej, det er ikke helt sandt, men jeg lavede kun en lille smule. Jeg fordybede mig en del i diamanter, og jeg har en bog om politiarbejde, som jeg tjekkede et par gange. Jeg er ikke særlig god til research. Hvis jeg nogensinde bliver rig, ansætter jeg et menneske til at researche for mig, du ved, ligesom Stephen King.

 Bogen bliver sammenlignet med Body Heat. Har du hørt det før?

Ja, det har jeg. Body Heat også er en af mine egne favoritfilm, og jeg er glad for den sammenligning. Body Heat ligger i kølvandet på en række af bøger og film, der alle fortæller historien om en femme fatale, der får en uforsigtig mand på krogen. Pigen med det tidsindstillede hjerte er i den grad af samme skuffe. Ærlig talt, så tænkte jeg først på Body Heat, da jeg skrev sidste del af borgen. Især bogens afslutning er en hyldest til den sidste scene i Body Heat.

Hvad tror du læserne ser i en fyr som George Foss?

Det bedste man kan sige om George, er, at uanset hvor forkerte valg han træffer, så bliver han ikke hylet ud af den. George er gennemsnitsfyr, der går rundt og keder sig i hverdagens trædemølle. Han er et menneske, der forsøger at bevare minderne om ungdommen og det søde liv. Så da kvinden fra hans fortabte fortid pludselig dukker op, kan han ikke finde på andet end at lade sig lokke. Jeg tror, at George fanger de læsere, der godt kan lide, at læse om almindelige mennesker, der mister kontrollen og bliver kastet ud i noget, der ligger langt fra de ting, de normalt beskæftiger sig med. George taber hovedet.

Hvad håber du læserne vil tage med sig fra bogen?

Jeg håber, at læserne vil blive fanget af historien. Jeg håber, de mister tidsfornemmelsen og læser så meget, de orker. Jo mere des bedre. Jeg synes, der er noget hyggeligt ved mysterier og thrillere.  Min favoritlæser er en person, der sidder i en god stol og ikke kan løsrive sig fra at læse min bog. Et menneske, der for en stund er trådt nogle skridt ud af sit eget liv.

Hvad var det første, du husker, at du skrev?

Det første, jeg skrev, var en række korte digte om mine yndlingsmonstre. Jeg skrev et digt til Dracula, et til Frankenstein, et til varulven osv. Jeg husker, at jeg illustrerede digtene med tegninger. I dag har jeg lagt det på hylden.

 Kan du nævne de forfattere, der har påvirket dit forfatterskab og dit liv?

Jeg har allerede nævnt Roald Dahl, som tidligere var min favorit. Da jeg blev lidt ældre læste jeg alt af ham, især de mystiske historier og thrillere. Jeg har været forelsket i Stephen Kings første romaner, og jeg læser stadig alt, hvad han skriver. Hans bog, On Writing, er den bedste bog, der er skrevet, om det at skrive, og den var en stor hjælp for mig, da jeg selv begyndte at skrive.

Min favorit thrillerforfatter er John D. MacDonald, som efterhånden er en ret overset herre. At læse hans bøger, er som at være i hænderne på én, der mestrer sit håndværk. Han har nok skrevet i nærheden af hundrede romaner, og nogle af dem er selvfølgelig bedre end andre. Til gengæld har jeg aldrig set ham levere en eneste sjusket sætning.

Hvis du kunne vælge og genopleve en bog igen, hvilken skulle et så være?

Jeg vil snyde lidt og sige Travis McGee serien af John D. MacDonald. Der er 21 bøger i alt, og jeg ville ikke have noget imod, at få dem slettet fra min hukommelse, så jeg kunne begynde på dem forfra. Det ville være skønt…

Hvad er det næste, der sker for dig?

Jeg har lige færdiggjort min næste bog. Den hedder The Kind Worth Killing og den handler om, hvad der sker, når du sidder ved siden af en vildt fremmed i en flyvemaskine og betror denne person, at du gerne vil myrde din kone. (Bogen udkommer senere på dansk på Anton & Ludwig).

Læst 1685 gange Senest ændret Torsdag, 19 marts 2015 12:12
Onsdag, 18 marts 2015 09:50 Skrevet af  In Bøger