NYT FRA KRIMIFRONTEN.3. Kriminal FILM.

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

NYT FRA KRIMIFRONTEN. 3. DANSKE KRIMINAL FILM.

Afsporet (1942)

Unge, kønne Ester fra det bedre borgerskab får konstateret en livstruende sygdom og opsøger derfor sit livs kærlighed for i det mindste at nyde de sidste år med ham, frem for hendes følelseskolde ægtemand. Desværre er ungdomsflammen blevet gift, og chokket er så stort for den skrøbelige kvinde, at hun mister hukommelsen og ender på samfundets bund, hvor et nyt og hårdt liv begynder for hende.

Ambulancen (2005)

Da et bankrøveri, der skal sikre deres mor en livsvigtig operation, går galt, flygter de to brødre Tim og Frank over hals og hoved i en stjålen ambulance! For sent ser de, at der i ambulancen befinder sig en skrækslagen sygeplejerske - og en hjertepatient, der vil dø, hvis han ikke straks kommer på hospitalet. Med hele Københavns politistyrke i hælene står Tim og Frank over for deres livs valg: skal de flygte eller overgive sig? Det er ikke lige tiden for de to brødre at blive uvenner... Men det er svært at undgå, når man ikke lige kan blive enige om hverken livets eller ambulancens kørselsretning!

ATTENTATET (1979)

Et forfejlet attentat mod Danmarks energiminister i selveste Folketinget udløser panik blandt de folkevalgte. Politiet får meget frie hænder til at finde morder og bagmand, og også efterretningstjenesten går meget hårdt til værks i terroristjagten. Men mens diverse vidner og mistænktes rettigheder krænkes, begynder en kriminalbetjent at ane en anden og uventet sammenhæng i sagen.

BAG DET STILLE YDRE

Huset er både stort, gammel og charmerende så Signe og Tommy flytter gerne ind sammen med deres lille datter. Desværre viser det sig at huset er hjemsøgt og spiller en vigtig rolle i forbindelse med nogle uopklarede mord for tre år siden.

 

 BESAT

besatEn fremmed ankkommer til Københavns lufthavn med flyet fra Rumænien. Kort efter går strømmen i hele København og den mystiske fremmede, som trækker vejret uden puls, havner i hænderne på lægen Søren (Ole Lemmeke) Med flyet fra Rumænien er også Vincent (Udo Kier) som er på sin helt egen mission med kufferten fuld af molotov cocktails. Søren kan ikke redde den fremmede men er overbevist om, at det drejer sig om en endnu uidentificeret virus. Sørens overordnede betragter dog sagen som rutine og liget returneres til Rumænien. Nu bliver Søren og hans kæreste (Kirsti Eline Thouhaug) nødt til at tage helt derned for at skaffe en prøve af viruset. Undersøgelsen af det ukendte virus viser dog noget ganske andet end forventet. Noget er helt galt...og snart bryder helvede løs.

BLINKENDE LYGTER

blinkeMed 4 millioner kroner i en kuffert og en sportstaske fyldt med skydevåben er de fire småkriminelle barndomsvenner Torkild, Coke fikserede Peter, skydegale Arne og evigt spisende Stefan på vej sydover til en ny og bedre tilværelse i Barcelona. Men...pengene er stjålet, Peter pisbløder fra skudsår og bilen bryder sammen allerede i Jylland. Løsningen er at krybe i skjul på en meget nedlagt kro og gøre sig så lidt bemærket som muligt. Problemet er bare, at de har forbandet svært ved at holde lav profil.

BRØDRE.

brødreMichael har styr på sit liv. Han har en velfungerende karriere i militæret, en smuk hustru og to døtre. Hans lillebror, Jannik lever derimod et driverliv på kant med loven. Da Michael sendes på FN mission i Afghanistan ændres balancen mellem de to brødre for altid. Michael meldes savnet og formodet omkommet og Sarah søger trøst hos Jannik, der uventet tager ansvar - for sig selv og for familien. Men snart står det klart, at deres følelser har udviklet sig til andet og mere end gensidig sympati. Da Michael vender hjem fra et traumatisk fangenskab i de afghanske bjerge er alting forandret...

CECILIE ( 2007)

cecilleDen 33-årige Cecilie (Sonja Richter) ser og hører ting, som ingen andre oplever. Steder der pludselig forandrer udseende og mennesker, som ikke er der. Da hun en nat oplever en voldtægt, der ikke efterlader sig nogen spor, indlægges hun på psykiatrisk afdeling af sin mand Mads (Claus Riis Østergaard). Her kommer hun i behandling hos psykiateren Per (Anders W. Berthelsen), og med hans hjælp opdager Cecilie en skræmmende sammenhæng mellem sin tilstand og et brutalt mord, som skete for over 30 år siden.

DE GRØNNE SLAGTERE.

degrønneDe to venner Bjarne og Svend beslutter sig for at åbne deres egen slagterforretning for at slippe væk fra deres ondskabsfulde boss Holger. Bjarne bruger meget tid på sin kæreste Astrid og kæmper samtidig for at få slukket for den respirator, der har holdt hans tvillingebror Eigil i live siden han var syv. Deres forretning går rigtigt dårligt, indtil Svend en dag udvikler et nyt produkt, "kyllerylle", der kan konkurrere med Holgers kronhjortepølse. Snart er der en konstant kødrand af kunder udenfor butikken, men spørgsmålet er, hvordan de skal følge med efterspørgslen på deres nye salgshit.

DEN FORSVUNDNE FULDMÆGTIGE .(1971)

denforsvundneDen pligtopfyldende embedsmand og familiefar Theodor Amsted (Ove Sprogøe) forsvinder pludselig under mystiske omstændigheder. Mens politiet brygger på mordteorier, er Amsted begyndt et nyt liv i provinsen.

 

 

DEN DU FRYGTER. ( 2008)

dendufrygterI et forsøg på at sætte lidt kulør på sit liv melder Michael sig til et forsøg, hvor et nyt lægemiddel mod depression skal afprøves. Han siger ikke noget til sin kone - heller ikke da forsøget bliver afblæst på grund af farlige bivirkninger. Michael bliver blot ved med at indtage pillerne. Det skulle han nok ikke have gjort, for de får voldsomme følelser til at vælde op i Michael. Følelser, der er svære at styre.

DEN GODE STRØMER (2004)

dengodeEn gruppe småkriminelle fjumrehoveder skulle egentlig stjæle silke til en rasta-bande men kommer i stedet til at hugge 2½ kilo heroin fra den lettiske mafia. Gruppens gode ven, civil betjenten Jens, prøver at redde trådende ud, men ingen af de involverede parter er specielt forstående, når det gælde penge og fejltagelser. Pludselig er Jens langt længere ude, end han kan bunde.

DEN SORTE MADONNA. (2007)

densorte Maria studerer og stripper i sin fritid. Hendes far er en af politiets gamle kendinge, som lige skal lave sit sidste kup. Sammen med sine to kammerater stjæler han et kostbart russisk ikon "Den Sorte Madonna" - en bestillingsopgave fra en russisk mafialeder. For at undslippe politiet må han sende ikonet til sin datter, som han ikke har set i flere år. Maria har nu valget mellem at aflevere kunstskatten til politiet mod en klækkelig dusør, eller redde sin far der bliver holdt fanget i Polen af mafialederen. Maria vælger det sidste med politimanden Gustav som ufrivilligt påhæng...

DET BEGYNDTE OMBORD.( 1937)

denbegyndteEn dansk humørpille fra filmens guldalder!.
Peter Malberg er den let fjogede og meget forelskede forfatter Peter Strøm, der er brændt varm på forlæggerdatteren Else Fischer. Det samme er imidlertid den kvikke journalist Fritz Faber.
Vi byder her på en ægte dansk folkekomedie.

 

DET FORSØMTE FORÅR.(1993)

 detforsømteDet Forsømte Forår er nu ikke længere KUN den mest læste roman i Danmark, det er også én af de største film-succeser.Handlingen tager udgangspunkt i en gruppe veletablerede borgeres studenterjubilæum. De husker kun deres skoletid som en vidunderlig oplevelse, men virkeligheden er en helt anden. Filmen går tilbage i tiden og følger 4 elever: Ellerstrøm, Mogensen, Nielsen og klassens tykke dreng, Thygesen, i deres fælles barske skoledag. Den gamle skole er nærmest som en galeanstalt, hvor lærerne piner og plager eleverne, med kraftig støtte fra de ambitiøse forældre. Og især Lektor Blomme er en ren satan bag katederet - så modbydelig at en af eleverne bliver morder…

 DET PARALLELLE LIG. (1982)

detparrelleSalgschef Allan Berg har store ambitioner, der nok skal blive indfriet for han er gift med firmaets ejer Karen. Desværre har Allan også stærke drifter og indleder stik imod al fornuft et forhold til Karens datter. Da hun truer med at afsløre ham, ser han ingen anden udvej end at myrde hende, men hvordan slippe af sted med det? Allan lægger en plan.

DRABET.

drabetCarsten er en højt respekteret gymnasielærer og tilsyneladende lykkeligt gift med Nina. Han har dog også en hemmelig affære med sin tidligere elev Pil, som er en passioneret politisk aktivist på venstrefløjen. Da hun en dag ender bag tremmer efter at have deltaget i en aktion, der koster en politimand livet, siger Carsten farvel til sit gamle liv for at give sin fulde støtte til Pil.

DØDEN KOMMER TIL MIDDAG. (1964)

dødenkomEn aften går krimiforfatteren Peter Sanders bil i stå, mens han kører gennem en skov. Han opsøger det nærmeste hus for at ringe efter hjælp. Her hører han et skud og finder liget af en ældre mand. Kort efter skubbes Sander ned ad trappen. Da han næste morgen vågner med hjernerystelse, nægter politiet at tro hans drabelige historie. Sander går derfor i gang med selv at lege amatørdetektiv.

 

EKKO. (2007)

ekkoPolitimanden Simon er lige blevet skilt, og oven i hatten har han mistet forældremyndigheden over sin 6-årige søn Louie. Desperat og ulykkelig beslutter Simon sig for at kidnappe drengen, så de kan have en sidste ferie sammen. Simon tager Louie med til Møn, hvor de skjuler sig i et sommerhus. Men huset bringer minder op i Simon - og det er ikke rare minder. Og måske er de ikke alene i det store hus!

EN FREMMED BANKER PÅ. (1959)

enfremmedEn regnfuld aften i august 1947 sjosker en mand hen over en mennesketom strand. Manden banker på døren til et sommerhus, og en enlig kvinde åbner. Han hævder at være faret vild, og hun giver ham et måltid mad og husly for natten. En erotisk gnist springer imellem dem, og kvinden forelsker sig i den fremmede. Men han har ikke valgt et tilfældigt hus. Han kendte nemlig enkens mand under krigen.

 ET SKUD FØR MIDNAT.

etskudiDr. med. Peter Lind er en ung, feteret modelæge, som trods et udstrakt og velhavende kvindeligt klientel er ved at blive træt af lægelivets ensformighed og derfor pønser på at tage ud på en lang udenlandsrejse for at opleve eventyr. Denne plan synes hans kone Vera meget dårligt om. Peter og Vera er fornylig blevet skilt efter fire års ægteskab og kommer derfor bedre ud af det end nogensinde. Da de ikke kan blive enige om, hvorvidt Peter skal rejse eller ikke, vælger de som opmand modeforfatteren og teaterkritikeren Martin Steen.

 FLUERNE PÅ VÆGGEN.(2005)

fluer Instruktøren My Larsen kan sit kram og har næse for en god historie. Hendes næste projekt er en dokumentarfilm om den liberale kommune Ravnskov med borgmester Svend Balder i spidsen. Svend er mere spændende end de fleste, og de to indleder et forhold, men snart kommer My på sporet af noget lusk i kommunen, og så begynder hun at grave i sagen.

FLUGTEN.(2009)

flugtUnder en rejse til Afghanistan bliver journalisten Rikke Lyngvig kidnappet af terrorister. De truer med at henrette hende, hvis den danske regering ikke imødekommer deres krav. Heldigvis undslipper Rikke, og kommer hjem til Danmark som den store helt. Episoden sætter for alvor Rikkes karriere på skinner, men den feterede journalist gemmer på en forfærdelig hemmelighed.

FORBRYDELSENS ELEMENT. (

forbryPolitimanden Fisher er kaldt tilbage til Europa fra Cairo for at deltage i jagten på en seriemorder. I en trøstesløs verden præget af forfald opsøger han sin gamle lærermester Osborne, der hjælper ham på vej i efterforskningen. Fisher opdager, at mordene er begået efter et udspekuleret mønster og han beslutter sig for at sætte en fælde for morderen. Planen for imidlertid et andet udkomme end Fisher havde tænkt sig.

FRI OS FOR DET ONDE. (2009)

friosI Fri os fra det onde vender det lykkelige ægtepar Johannes (Lasse Rimmer) og Pernille (Lene Nystrøm) og deres to børn tilbage til Johannes' fødeby i den jyske provins. De får hjælp til at istandsætte det nyindkøbte hus af den tidligere torturfange Alain fra Balkan, som netop er ved at få troen på livet tilbage og er i færd med at genoprette en ordentlig tilværelse.

Johannes' bror Lars (Jens Andersen) er en ganske anden historie. Han har boet i landsbyen altid og arbejder nu som langturschauffør, når han ikke lige drikker sig fuld på den lokale bodega. Han har netop gjort sin kæreste (Pernille Valentin) gravid, og det får ham til at indse, at han vil leve et andet og bedre liv. Men skæbnen har andre planer, og en dag kommer han til at køre den ældre kvinde Anna ned ude på hovedvejen. Det lykkes ham at få plantet falske beviser, der placerer skylden hos Alain, og så ruller lavinen, der forvandler den fredelige provinsidyl til en regulær krigszone.

GAMLE MÆND I NYE BILER. (2002)

gamlemændDet er jo ikke for sjov, vi går rundt og slår folk ihjel... Harald (Kim Bodnia) kommer ud af fængsel og opdager, at hans plejefar, Munken (Jens Okking), ligger på dødslejet. Munkens sidste ønske er, at Harald skal finde hans ægtefødte søn, Ludvig, til ham. Ludvig (Torkel Petersson) sidder desværre indespærret i Sveriges bedst bevogtede og sikrede fængsel, men det er ikke noget problem, for Haralds to venner, kokkene Peter (Tomas Villum Jensen) og Martin (Nikolaj Lie Kaas) har en plan. Da Ludvig endelig møder Munken, falder de to øjeblikkeligt i hak. Han og Harald sætter nu alt ind på at skaffe en ny lever til Munken, så de kan nå at nyde et par gode år sammen. Desværre koster en sådan transplantation dyrt på det sorte marked, og da de ingen penge har, må de røve en bank.

GANGSTERENS LÆRLING. (1976)

gansterEn socialrådgiver keder sig i sin hverdag og havner i en gangsterbule, hvor han indtager stoffer og finder sammen med den lokkende, farlige Anja (Nina Louise), en af miljøets lette piger. Han kommer i kløerne på en diabolsk bagmand, forsømmer sit arbejde, forlader sin familie og forsumper i Nørrebros underverden.

 

GENGÆLD. (1955)

gengæld Et mord finder uventet sted i en stor gammel forstadsvilla. Offeret var kun alene i fem minutter. Nu er samtlige af husets otte beboere under mistanke, men politiet har svært ved at finde et egentlig motiv. Den myrdede er ejendomsmægler Smith, en mand med en tilsyneladende pletfri baggrund. Men hvorfor kommer han til villaen? Er det for at møde enkefru Thomsens søn, som han hævder at være far til? Og hvorfor giver han rask væk den talentfulde, men fattige forfatter 1000 kr.? Ligger der et gammelt opgør gemt mellem ham og den rige fabrikant, der viser sig at have været værnemager under krigen? Spor og motiver vikler sig sammen, og fortoner sig i det uvisse. Politiet står på bar bund, da morderen bryder sammen og foræller sin medrivende historie. Historien om, hvordan en menningsløs uretfærdighed vokser sig så stor, at alle hensyn viger for en eneste følelse: Gengæld.

 GLIMT. ( 2006)

glimtMorten er en ung medicinstuderende, hvis japanske kæreste dør under mystiske omstændigheder. Da uforklarlige ting begynder at ske omkring ham, prøver han at finde ud af, hvem hun i virkeligheden var. Han finder ud af, at der hviler en forbandelse over kærestens familie; en forbandelse der nu har ramt ham og som kun kan brydes på én måde. Jo mere han lærer om kærestens familie, jo mere lærer han også om sin egen... og en ulykke kommer sjældent alene.

Glimt er FuldFartFilm's første spillefilm, med et samlet budget på bare 25.000 kr. Inspirationen er fundet i den asiatiske gyser-stil, der spiller mere på det psykologiske plan end på det blodige. FuldFartFilm er et team af kreative film-freaks der brænder for at lave film. Målet er at få praktisk erfaring med at udvikle, producere og distribuere low-budget spillefilm.

GYS OG GÆVE TANTER: (1966)

gysPrivatplejehjemmet Ellekilde står foran lukning. Forstanderinden Bettinas onkel Theodor kommer til Ellekilde for at få styr på underskudsforretningen. Han an-kommer under middagen, og da Bettina vil tale med ham, er han forsvundet. I løbet af det næste døgns tid, finder der flere mordforsøg sted, og Bettina får hjælp af søstrene, Emma og Johanne, samt sygeplejersken Bitten. Når fire piger leger kispus med en handlekraftig morder blandes gys og gru med latter.

 HÆNDELIGT UHELD. (1971)

handEn nyudnævnt direktør i et automobilfirma bliver en aften skyld i et trafikdrab og stikker af fra ulykkesstedet. En ung kvinde er den eneste, der kender hans skyld, og hun udsætter ham nu for forskellige former for afpresning og bringer ham i flere pinlige situationer. Til sidst føler direktøren sig tvunget til at myrde hende. (Kilde: SDF).

 

HÆVNEN. (2010)

havHævnen er en stort anlagt fortælling om venskab, hævn og utroskab. Filmen trækker spor fra den brutale hverdag i en afrikansk flygtningelejr til den postkort-smukke idyl i en sovende dansk provinsby. Anton arbejder som læge i en nødhjælpsorganisation og pendler mellem en flygtningelejr i Afrika og sit hjem i Danmark, hvor han har to små sønner. Han har svigtet sin elskede kone Marianne, og de prøver nu at vænne sig til et liv uden hinanden. Sideløbende begynder Antons 10-årige søn Elias at blive venner med den nye dreng i klassen, Christian. Dette usædvanlige venskab udvikler sig snart til en foruroligende alliance, som truer med at ødelægge landsbyidyllen for altid. Hævnen er et bevægende drama og en nervepirrende thriller i ét, en fortælling om mennesker, der prøver at gøre det gode og som konstant må vende den anden kind til – indtil bægeret er fyldt og kun hævntørsten står tilbage!

HEADHUNTER. (2009)

headhunterEn dansk super thriller om et nådesløst og brutalt magtspil i erhvervslivets absolutte top. Martin Vinge er tidligere hardcore erhvervsjournalist og nu succesrig headhunter med et kompliceret privatliv. I al fortrolighed bliver han kontaktet af den gamle N.F. Sieger, koncernchef for Danmarks største rederi- og olieimperium. Sieger bestiller Martin til at finde en alternativ arvtager til virksomheden, frem for sin egen søn, Daniel Sieger, som egentlig er koncernens kronprins. Martin kaster sig ud i at finde en kandidat, som kan leve op til den gamles krav om at føre dynastiet ind i en ny æra. Men han opdager andre agendaer hos N.F. Sieger, efterhånden som han bliver trukket ind i et brutalt og uigennemskueligt spil bag limousinernes og bestyrelseslokalets tonede ruder.

HIMMERLAND. (2008)

himmerDa amerikaneren Sean (spillet af James Barclay, som også står bag både manuskript og instruktion), forlod Danmark, efterlod han to lig og et knust hjerte. Tre måneder efter vender han tilbage til Himmerland, men er det hævn eller tilgivelse, han søger?
    James Barclay har med Himmerland lavet en debutfilm, der er både underholdende og usædvanlig. I et smukt og raffineret filmsprog skræller han lag efter lag af historien. Han hvirvler os ind i det, der ligner en nøje tilrettelagt plan - men måske blot er skæbnens ironi.

HVORDAN SLIPPER VI AF MED DE ANDRE ?

hvordanet står skidt til i lille Danmark, så for at sikre nationens overlevelse og fremgang, har regeringen besluttet, at eliminere alle der har modtaget mere fra det offentlige end de ydet. Pensionister, invalide og kontanthjælpsmodtagere bliver interneret i hobetal, og nu er turen kommet til John, Gerda, Nancy, China og Melanie, der kun er en enkelt samtale væk fra eliminering.

HVOR ER LIGET MØLLER ? (1971)

hvorerUndervejs til Sankt Thomas møder mesterdetektiverne Vilhelm Hårlung (Dirch Passer) og Møller en ung kvinde i nød, og de tøver ikke med at træde til med deres ekspertise i verdensklasse. Den dejlige ungmø har arvet et hus på øen, men skurke, sagførere og andre misdædere er ude efter hende og hus. Lige en sag for Hårlung og Møller. Hvor er liget, Møller? er både skrevet og instrueret af Preben Kaas, der også spiller hovedrollen som Møller.


I KINA SPISER DE HUNDE. ( 2009)

 ikinaMifune sang sin sidste sang. Nicholas Winding Refn blødte. Susanne Bier underholdt den eneste ene. Vi lo, græd og kedede os i året før årtusindskiftet. Men vi var også glade for at lægge lommetørklæderne på hylden og (endelig) se den første rigtige danske actionfilm, der i rappe replikker, stunts, festlige figurer og dødsfald kunne måle sig med hårdkogte amerikanske actionbrag. Jeg taler selvfølgelig om Lasse Spang Olsens I Kina spiser de hunde.

Arvid er en stille kedelig bankrøver, som en dag bliver offer for et bankrøveri. Han tager sig gevaldigt sammen og overmander røveren og bliver dagens helt. Men samme aften opsøges han af røverens gravide kæreste, som fortæller, at de skulle bruge pengene til deres barn. Arvid får dårlig samvittighed og opsøger sin småkriminelle bror (mesterligt spillet af Kim Bodnia, der får Arnold, Sylvester og Bruce til at ligne Rip, Rap og Rup), og så begynder historien bare at køre derudaf.
    Et mesterligt manuskript af Anders Thomas Jensen (Oscar-vinder), der formår, hvad ingen dansker har gjort før, at skrive en intelligent actionfilm med en twist så skarp, at du falder ned af stolen.

 INKASSO. (2004)

inkassoLaura (Iben Hjejle) har alt. Hun har et godt job, en sød kæreste og bor i en dejlig lejlighed. Lauras liv er perfekt. Der er faktisk kun det lille minus, at hun ikke elsker sin kæreste, har pantsat alt hvad hun ejer, skylder flere hundrede tusinde væk - og hun lever en dobbelt-tilværelse ude af kontrol. Midt i alt rodet, da Lauras verden bryder sammen, møder hun pengeinkassatoren Claus (Kim Bodnia).

Claus er Lauras diametrale modsætning, og hans eneste formål er at inkassere de mange penge, hun skylder hans chef. De to har absolut intet tilfælles - andet end rod i økonomi og følelsesliv.
     Alligevel tiltrækkes de af hinanden, som to magneter der undviger den andens pol - og efterhånden indser de, at den eneste måde de hver især kan komme ud af deres knibe på, er at følges ad...

Lasse Spang Olsen har tidligere haft succes med at servere hunde i Kina og lade gamle mænd drøne rundt i nye biler. Nu stryger han igen helt til tops med en uimodståelig, romantisk action-komedie!

JEG MØDTE EN MORDER. (1943)

jegmødteHenrik frelste tre år tidligere Annie fra et hårdt liv i byen. Men deres ægteskab går dårligt, de skændes og slider i det for at få deres lille gård til at løbe rundt. Annie er rastløs og utilfreds med det hårde liv.
    Da hun skyder Henriks hund, slår det klik for ham. I raseri dræber han hende. Han flygter og søger ly hos forfatterinden Eva. Hun finder hurtigt ud af, at Henrik er på flugt – eftersøgt for mord – men fatter sympati for den unge mand og undlader at melde ham til politiet.

KÆRLIGHED PÅ FILM. (2007)

Under en ferie i Vietnam møder Julia sit livs kærlighed, den farlige, uimodståelige og eventyrlystne Sebastian. Men noget frygteligt hænder Julia i Hanoi, noget ubeskriveligt, og hun beslutter at flygte hjem til Danmark. På vej ud til sin familie – fuldstændig opløst og skræmt fra vid og sans - mister hun kontrollen med sin bil og kører galt.
     På hospitalet dagen efter bliver hun opsøgt af Jonas – en ægtemand til kone og to børn, en drømmer, der længes efter noget andet. Et andet liv, en anden kvinde, et eventyr – hans liv er ikke, hvad han troede, det ville være. Jonas tror, han var årsagen til ulykken, og besøger Julia med store samvittighedskvaler, men hun ligger i koma, og ved en grotesk forveksling tror hendes familie, at Jonas er Julias nye, eksotiske kæreste, som de har hørt så meget om. Jonas beslutter at blive ved Julias side og tage sig af hende, og efter hun er vågnet – blind og med hukommelsestab – bliver hun dag for dag også overbevist om, at Jonas er hendes livs kærlighed – Sebastian.

KANDIDATEN. (2000)

Forsvarsadvokat Jonas Bechmann lever af at frifinde drabsmænd. Indtil han selv står mistænkt for mord. Efter en nat i byen ender han på et hotelværelse med en ung pige. Næste morgen ligger hun død på gulvet, brutalt myrdet, og alt peger på Jonas. Hans eneste chance for at rense sig selv er at flygte fra alt, han kender. Men snart opdager Jonas, at han er fanget i et større spil om sandhed og løgn, hvor grænsen mellem rigtigt og forkert hastigt bliver udvisket.

KAT. (2001)

Maria bor sammen med sin veninde Isabella i samme ejendom som Isabellas bedsteforældre. En aften er Marias kat til stede, da bedsteforældrene afholder en okkult seance, og nu begynder en række uhyggelige begivenheder. Mens Marias humør påvirkes af et dårligt forhold til kæresten, bliver hun fascineret af en række bestialske mord, der tilsyneladende altid begås i områder, hvor hun selv har befundet sig. Maria beslutter sig for at lave sin egen undersøgelse.

KNIVEN I HJERTET. (1981)

Postarbejderen Jesper er så ensom, at han kan mærke på et brev, om indholdet er et kærlighedsbrev. Hvis det sker, så åbner han det og drømmer, at det er skrevet til ham. Det bliver naturligvis opdaget og han bliver fyret. Han bliver kæreste med Lilian, der studerer psykologi om dagen og arbejder på en bar om natten. Hun er hans livs kærlighed, men hendes interesse for ham er mere speget, og da hun dropper ham, foretager han en handling, der vil forfølge ham resten af livet.

KOLLEGIET.(2007)

Katrine flytter fra provinsen til et kollegium i en forstad til København for at begynde at læse engelsk, men også for at starte på en frisk. Da hun kommer til at træde den intrigante Sanne over tæerne ved at være sammen med Sannes ekskæreste, bryder helvede løs. De forsøger at mobbe Katrine ud af kollegiet og skræmme hende med en gammel skrøne om en tidligere beboers genfærd. Katrine kommer uforvarende til at sætte genfærdet fri, og det begynder at hævne sig på kollegiets beboere. Sammen med Rolf forsøger Katrine at stoppe genfærdet, før det slår alle på kollegiet ihjel. Mens hun og Rolf forsøger at finde en løsning, dør folk omkring dem. Snart er der kun Katrine og hendes allernærmeste tilbage.

KRIMINALASSISTENT BLOCH. (1943)

Forhenværende bogholder Carl Frank (Ejnar Federspiel) har fået en dødsdom: Han lider af uhelbredelig kræftsygdom. Frank har begået bedrageri, og har netop afsonet et fængselsophold. Familiens økonomi er i en forfærdelig elendighed og i den lille by Fjordnæs, hvor alle kender alle, er hans muligheder for at få et nyt job lig nul. Hans kone Jenny (Ellen Margrethe Stein) er både en bitter og fortvivlet kvinde. Den megen modgang ,først mandens fængselsophold og nu den livstruende sygdom, har sat sine spor. Datteren Sonja (Betty Vølund) er forelsket i en ung gartnermedhjælper, Ernst Hansen (Carl Heger), hvis fortid som småkriminel, med ophold på forskellige institutioner, ikke er en forbindelse, familien bryder sig om. Sønnen Otto (Jens Asby) må afbryde sine studier. Der er simpelthen ikke penge til, at han kan fortsætter. Der opstår et større skænderi mellem far og søn og Otto er ret hård i sin dom mod faderen. Efter skænderiet med sønnen, lykkes det Carl Frank at slippe uset ud af huset. Han medbringer sin pistol, for han har besluttet at begå selvmord. Fru Frank og Otto har en samtale i opholdsstuen. Her fortæller hun Otto om faderens sygdom, om hans livsforsikring på 25. 000 kr. og om den pistol hun har set i hans skrivebord. Hun er bange for, hvad han kan finde på. Otto erkender, at han var nok for hård over for faderen og går ind til ham, for at undskylde, men han er væk, og pistolen med ham. Sammen med hunden Tarzan løber Otto ud i skoven for at finde sin far. Pludselig hører han skud. Tarzan finder Carl Frank død med pistolen i hånden. Otto tror, at faderen har begået selvmord. Har han det, kan de godt sige farvel til livsforsikringen. Derfor tager han pistolen og hans tegnebog, så det ser ud som rovmord. Da politiet finder Frank, mener de, at de har med mord at gøre. Ernst's værtinde fru Hoffmann (Ingeborg Pehrsson) finder pistol og tegnebog på hans værelse og afleverer det til politiet. Ernst bliver anholdt, men han nægter sig skyldig. Da han ingen alibi har, bliver han fængslet. Kriminalassistent Bloch (Axel Frische) fra København ankommer til Fjordnæs, og efter at være sat ind i sagen af Kriminalassistent Steffensen (Elith Pio), ønsker han at tale med arrestanten. De kommer i sidste øjeblik for Ernst har forsøgt at tage sit eget liv ved at hænge sig i cellen. Det lykkes Bloch at genoplive ham. . Efter at have talt med ham er Bloch ikke i tvivl om, at Ernst er uskyldig. Ernst arbejder for frugtavler Steen (Asbjørn Andersen). Han har kun godt om Ernst, at fortælle Bloch han tænker på, at gøre ham til sin førstemand. Han er også overbevist om, at Ernst er uskyldig. Bloch har sin egen facon at undersøge en sag på, og i de fleste tilfælde får han sin mand. Han finder hurtigt ud af, at Otto og fru Frank skjuler noget for ham, og da han går dem rigtig på klingen, røber Otto sig. Han og moderen må tilstå deres forsøg på forsikringssvindel. Sonja møder op på politistationen. Hun fortæller Steffensen, at hun og Ernst var sammen hele den aften faderen døde. Bloch kommer med Otto. Han tilstår, at det var ham, der anbragte pistolen og tegnebogen på Ernst's værelse. Dermed er Ernst renset og kan forlade arresten som en fri mand. Otto husker, at han hørte 2 skud, før han fandt faderen. Projektilet, som har været til ballistisk undersøgelse, viser sig at være en anden kaliber, og kan derfor ikke været affyret med Frank's pistol. Nu er Politiet lige langt. Selvmordet er pludseligt blevet til et nyt mord. Ved ransagelse i Franks hjem, finder Bloch et brev mellem nogle papirer i skrivebordet. Brevet beviser, at Frank i desperation har afpresset en person for penge. Brevet er fra en unavngiven person, der fortæller Frank, at han ikke får flere penge for sin tavshed. Ved nærmere undersøgelse finder Bloch fingeraftryk på papiret. Brevet gi'r Bloch en ide om, hvor han skal finde morderen. Han opsøger Phillipsen (Sigurd Langberg), redaktør af Fjordnæs Tidende. Han bestrider samtidig formandsposten i kommunalbestyrelsen. Det lykkedes Bloch i et ubevogtet øjeblik, at få en prøve af skrivemaskinen på kontoret. Bloch har dagen i forvejen fået oplysning om, at Phillipsen har købt en Browning 7,65 hos en våbenhandler i København. Bloch er ikke i tvivl om, at han har fat i den rigtige mand. Han forelægger Phillipsen sine beviser og Phillipsen må se i øjnene, at han er afsløret. Sammen kører de mod arresten i Phillipsen's bil, men Phillipsen kører en omvej. Bloch når, med nød og næppe, at springe ud af bilen, før Phillipsen kører i havet og drukner. På hospitalet opsøges Bloch af 2 lykkelige unge mennesker - Ernst og Sonja - der fortæller ham, at alt er i orden, og at de skal giftes den 29. samme måned.

KUN SANDHEDEN. (1975)

Vi er i en lille fynsk landsby, hvor en lokal journalist findes myrdet. To politifolk (Frits Helmuth & Morten Grunwald) fra Rigspolitiets rejsehold tilkaldes, og under deres opklaringsarbejde bringes mange intriger og forretningsmæssigt snavs blandt byens spidser for en dag. (Kilde: SDF).

LILLE SOLDAT. (2009)

Lotte vender hjem fra endnu en mission som soldat, mærket af den krig hun har deltaget i. Hendes far, der er vognmand, tilbyder hende et job som chauffør for hans nigerianske kæreste, escortpigen Lily.
Hverken Lotte eller Lily har den store interesse for den anden, de skal bare overleve. Men omstændighederne tvinger dem til at se hinanden som medmennesker, og da Lotte langsomt bliver vidne til Lilys liv, tager hun en beslutning, der ændrer fremtiden for dem begge.

 LYNET. (1934)

Peter Malberg spiller en arbejdsløs skuespiller med en snedig plan. Efter lange, trange tørketider uden jobs og mad på bordet henvender han sig til et filmselskab og udgiver sig for at være den netop undslupne boretyv, ”Lynet”. Instruktøren øjner en unik chance for at skabe en sand filmsensation og tilbyder ham straks en fed filmrolle. Men det rigtige ”Lyn” er lige om hjørnet.

Der er dobbelt op på Peter Malberg (De Røde Heste) i Lynet, hvor den folkekære skuespiller både er uheldig provinsskuespiller og eftersøgt boretyv. George Schnéevoigt har taget hånd om de tidlige tekniske udfordringer i lystspillet fra 1934, hvor også Maria Garland (Ditte Menneskebarn) og Johannes Meyer (Du Skal Ære Din Hustru) er på rollelisten. Og hvor stumfilmsinstruktøren Holger-Madsen (Evangeliemandens Liv) dukker op i en pudsig birolle som den opportunistiske filminstruktør.

LYNTOGET. (1951)

En udbrudt fængselsindsat, en bankrøver og en almindelig jysk pige mødes i lyntoget... Små fejltagelser, små tilsyneladende ligegyldigheder, rene tilfældigheder og skæbnens altid lunefulde spil bevirker - i langt de fleste film - at de skyldige fanges, dømmes og fængsles.

Men disse ovenstående situationer kan også bevirke det modsatte! Og den perfekte forbrydelse - den perfekte flugt - bliver en realitet. SAGAs idémand og manuskriptforfatter, John Olsen, fik ideen til Lyntoget, da han så overskriften i en avis i 1949: “En farlig forbryder flygtet fra fængsel!" John Olsen fulgte nøje jagten på fangen, men da resultatet udeblev, sagde han til sig selv: Selvfølgelig. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Hvad ved vi i øvrigt om alle de forbrydelser, der lykkes, og som derfor aldrig kommer til offentlighedens kendskab?

Historien i filmen er fri fantasi. Men den kunne godt være virkelighed. En ung pige kan godt sidde afslappet overfor en forbryder. Er hans plan lykkedes, er han det mest fredelige menneske i verden. En pragtfuld, amoralsk dansk film. Presse og myndigheder var sure, og der var en masse skriverier. Men folk strømmede i biffen, for de elskede Ib Schønberg og Anne-Marie Juhl.

MAX.(2000)

Det er intet mindre end imponerende, så meget Sidse Babett Knudsens medvirken kan gøre for en mindre vellykket film. Max er således indspillet kort efter Let’s Get Lost, men filmens instruktør Trine Piil Christensen og hendes producenter kunne åbenbart ikke blive enige om, hvordan de skulle klippe den færdig, og hvad de skulle stille op med den bagefter. Heldigvis gik Sidse i mellemtiden ud og lavede en lille film om den eneste ene, og så var der pludselig al mulig grund til at sætte filmen op i de danske biografer alligevel. Det hjalp nu ikke stort på filmens succes, men som altid, når Sidse beærer os med sin tilstedeværelse, kan et gennemsyn berettiges.
 Sidse spiller titelrollen, en noget forvirret pige med et besværligt forhold til sin rige far, som har hyret en ung mand til at spille sin søn, efter Max er røget i spjældet. Opgøret med faderen og det skamløse Rent-a-Family firma udgør filmens 82 min., og det er ikke specielt godt gennemført. Til gengæld lyser vores kære hovedrolleindehaver op på sin sædvanlige smittende facon, og hun alene gør filmen seværdig.

MIDSOMMER. (2003)

Det er sidste skoledag for Christian og hans lillesøster Sofie. De er på vej til fest hos vennen Trine, studentereksamen er lige om hjørnet og efter den friheden og fremtiden. Humøret er højt til festen, der bliver skålet med vennerne Jannick, Mark og Anja, der udgør de sidste tre i det sammentømrede slæng på seks. Forude venter den årlige midsommertur til Sverige, og Christian venter håbefuldt på at få gengældt sin afstandsforelskelse til den smukke Trine.
    Men bag den idylliske facade lurer tragedien og hemmelighederne. Sofie sniger sig væk fra festen og isolerer sig i husets badeværelse. Med ét bryder hun hulkende sammen på badeværelsesgulvet, der er noget helt galt...
    Den sorgløse stemning nedenunder fortsætter ufortrødent, som Sofie kommer tilbage ned ad trappen og falder hen i sofaen. Ingen lægger mærke til, hvordan hun døser hen for sig selv, før Christian selv står på toilettet og opdager to tomme pilleglas på gulvet. Han lægger to og to sammen, men det er for sent. Sofie ligger slap og livløs midt i stuen blandt de festende unge. Hun er død!

To måneder senere. Eksamen er overstået for alle pånær Christian. Hans søsters uforklarlige død har tæret hårdt på ham, men nu er tiden inde til at se vennerne igen. Han har besluttet sig for at tage med på Sverigesturen trods alt. Selvom tragedien hviler tungt over gruppen er alle opsat på at lægge oplevelsen bag sig og lade livet gå videre.
    Den knugede stemning løsnes langsomt op, vennerne holder humøret højt hos Christian, og endelig... endelig gengælder Trine den lange forelskelse til Christian. Alt er tilbage ved det gamle... næsten. For ingen kan helt slippe spørgsmålet om Sofies meningsløse selvmord, og de gamle ritualer er ikke længere de samme.
    Og pludselig en nat hjemsøges Christian af en skræmmende, uforklarlig hændelse. Er der nogen eller noget, som prøver at kontakte ham? Er Sofie tilstede eller er det Christians egen fantasi? Hemmelighederne lurer dybt inde mellem granerne i de svenske skove. Spor på spor afdækkes langsomt, men nye mysterier dukker op i form af den gamle gådefulde Persson, der kredser mystisk rundt i skovene. For ikke at tale om den generte, lokale pige Linn, som trækkes ind i kliken og dens interne intriger.

Sandheden ligger og venter i mørket, som de uhyggelige hændelser tager til i kraft. Frygten vokser sig større og større blandt de fem venner, der langsomt drages mod den uundgåelige konfrontation med hinanden. Kun én ting er sikkert – dette bliver ikke den midsommer, de havde planlagt...

MORDETS MELODI. (1944)

Mens Odette Margot optræder i aftenens variete, finder der samtidig et mord sted et andet sted i byen. Mordene fortsætter, og hver gang lyder der en lille fransk sang, der på mystisk vis forbinder Odette til mordene. Sammen med belysningsmesteren Max mistænker Odette sin eksmand, Louis, for at have hypnotiseret Odette til at begå mordene. Politiet ved ikke hvad de skal tro og en intens jagt er i gang. Den folkekære Poul Reichhardt spiller fængende og troværdigt i rollen som Max. I filmen ses blandt andre også Gull-Maj Norin og Ib Schønberg.

MØRKE. (2006)

Journalisten Jacob har orlov fra sit arbejde for at skrive en roman, der mere og mere ser ud til at ligge hen i forfald. Men da Jacobs invalide søster Julie møder Anker, bliver der hurtigt vendt op og ned på tingene. Julie og Anker gifter sig hurtigt, men på bryllupsnatten falder Jacobs verden sammen. Julie begår selvmord, og Jacob giver sig selv skylden. Hans opmærksomhed bliver dog hurtigt rettet mod Anker, da det viser sig, at han er flyttet til det mørke Jylland og at han skal giftes igen inden længe..

Instruktøren Jannik Johansen, som også stod bag filmen ’Rembrandt’, er vendt tilbage med en film der på ingen måder ligner hans forrige. Denne gang befinder vi os i et dystert miljø, hvor man aldrig helt ved hvad der skal ske. Filmen lægger ikke op til de store chokscener, men dens styrke ligger derimod i det ukendte. Man ved godt hvad der sker, men alligevel sidder ens nerver fuldstændig ude på tøjet, imens man ser filmen. Dette skyldes ikke mindst et helt fabelagtigt lydspor, som hele vejen igennem filmen underbygger den i forvejen dunkle stemning. Hver gang man tror, at man kan slappe af i bare et kort stykke tid, begynder musikken at hive i ens nerver, og det fungerer helt perfekt.

Derudover leverer Nikolaj Lie Kaas en fortræffelig optræden som den depressive Jacob, der kun kan matches af den ligeså fabelagtige Nicolas Bro i rollen som den sindsforvirrede Anker. Disse to skuespillere formår at ramme helt i plet. Man sætter sig virkelig i Jacobs sted, og føler sig helt hjælpeløs, da hans søster dør. Desuden får Nicolas Bro ens hud til at gyse, når han snakker og befinder sig på skærmen. Han virker dement og sindssyg, men som man siger, er der en tynd linie mellem galskab og genialitet. Dette viser Nicolas Bro i form af Anker hele vejen igennem filmen.

MØRKELEG. (1996)

En ung pige myrdes på bestialisk vis. Politiet aner hurtigt en forbindelse mellem drabet og en række mord, som er blevet begået gennem de seneste år i København.
    Fire venner til den myrdede pige mødes sideløbende med dette i et stort, gammelt hus for at spille et splinternyt spil, netop udsendt i USA. Spillet hedder "Backstabbed" og er et interaktivt kampspil, som går ud på at gemme "mordvåben", finde dem igen og "myrde" hinanden.
    Politiet afhører vidner til drabet og sporer sig snart ind på en gammel kending, som med stor sandsynlighed kan være seriemorderen. Uheldigvis bor den mistænkte ulovligt i samme hus, som de unge opholder sig i, og snart forvandles det harmløse spil til blodig virkelighed, og som med de fleste spil findes der kun én vinder...

 MØRKETS Ø. (1997)

Den nyuddannede danske lærinde Julie (Sofie Gråbøl) bliver fyret fra sit job, og finder sammen dag sin kæreste sammen med en anden, hvilket medfører, at hun beslutter sig for at tage et job på en ø i den norske skærgård. Hendes forgænger har begået selvmord, ligesom to søstre, der gik i den klasse hun skal overtage. Deres død er forbundet med mange hemmeligheder, og befolkningen på øen er ikke helt almindelige. Landsbytossen Lars (Martin Slaatto) forfølger hende med en økse, men den lokale præst Roald først tager vel imod hende, for derefter at vende 180 grader. Julie knytter sig til en ung pige, Solveig (Sina Langfeldt), der var gode venner med de afdøde søstre. Men deres forhold får skæbnesvangre konsekvenser.

 

 

 

 

 


Medvirkende:

 


 

 

 

 

Læst 3153 gange Senest ændret Fredag, 08 april 2016 14:44
Mandag, 16 marts 2015 18:13 Skrevet af  In Tv